Sidevisninger i alt

lørdag den 25. januar 2014

Havebøger og hyggelæsning

Jeg ønsker mig altid bøger til jul og det var ingen undtagelse i år. Der er ikke noget bedre end at dykke ned i en god bog i juledagene og bare slappe af. Jeg havde dog denne gang fået et par bøger som skulle byttes, den ene havde jeg læst og den anden var fra en serie, hvor jeg ikke havde læst de foregående i serien.
De var købt hos to forskellige boghandlerkæder, så jeg måtte både til Aabenraa og Sønderborg i dette ærinde. Jeg var nemlig ikke opmærksom på at den ene boghandler i Aabenraa var lukket. Heldigvis bor jeg sådan næsten midt i mellem de to byer, men det kom jo til at tage længere tid end beregnet.

Jeg har til denne jul handlet en del julegaver på nettet, grunden hertil er at mine børn har lange ønskesedler med links til diverse (tøj-)nethandler. Det er jo nemt at sidde derhjemme og handle ind, man skal bare lige styre hvor tingene skal hentes og om de er sendt med post eller gls (det bliver man spurgt om i posthuset, eller rettere vores lokale Q8, som nu hedder F24). Men jeg bliver helt trist når jeg går på gågaden og den ene efter den anden butik er lukket og slukket. Man kan jo kun takke sig selv for det, selv om jeg nu ikke vil påtage mig hele skylden :-)

Nå, det var en sidebemærkning, jeg skulle jo fortælle om mine havebøger; Det første byt fik jeg byttet til Claus Dalbys "Den hvide have" - skulle kun give 100 kr. til..
Det andet byt blev lidt dyrere, da den bog jeg skulle bytte ikke var så dyr.
Jeg fik købt: "Vinter i haven" af Val Bourne og "Byg-selv-projekter til haven" af Anna og Anders Jeppsson og Hans-Ove Ohlsson.
Sidstnævnte har jeg engang lånt på biblioteket, og jeg håber at min bedre halvdel vil kaste sig over flere af projekterne... er i gang med at sætte X'er!

Jeg har gennem tiderne lånt MANGE havebøger på biblioteket, alligevel har jeg kanp en meter havebøger, som jeg har besluttet at lave en oversigt over, den kommer herunder. Rækkefølgen er tilfældig:

10 eventyrlige haver af Peter Olesen
Roser - Inspiration, pleje og sorter af Gudrun Manell
Tante Grøns Have af Jytte Aggerholm Justesen
Drivhusdrømme (lille udgave) af Claus Dalby
Et haveår - min dagbog af Claus Dalby
Havefryd af Isabella Smith
Havens Staudeleksikon fra Det Danske Haveselskab
Blomsterhaven af Bernd Hertle, Peter Kiermeier, Marion Nickig
Træer og buske af  Grethe Wembye
Stauder af Grethe Wembye
Politikkens havebog af Eyvind Thorsen
Alt om køkkenhaven af Richard Bird
Den praktiske havekalender - der er hverken angivet forfatter eller forlag
Lademanns Blomsteratlas af Roy Hay og Patrick M. Synge
Min første havebog fra Politikkens Forlag
Ude i have med Søren Ryge Petersen
Havevandringer med Søren Ryge Petersen
Rosenglæde af Nina Ewald
Krydderurtehaven af Anemette Olesen
Køkkenhaven af Mette Østergaard
Køkkenhave i kvadrater af Karin Berglund
Min første florabog af M. Skytte Christiansen
Orkideer af Rick Imes
Levende Pileflet i krukker - på terrassen og i haven af Sine Jakobsen
Pil i det fri af Marianne Mortensen
Lær at blomstre af Dorte Andersson
Plantesamfund af Anne Bülow-Olsen og Susanne Larsen
Olivias havekalender af Maj Scharff
Haven - Land og By af flere forfattere udgivet af Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab
Hans Petersens Havebog  - ja af Hans Petersen
Berlingske Have-Leksikon med Stueplanter 1-2-3 (lasede i forskellig grad..) fra 1942
Desuden et par små hæfter med inspiration til haven.

Ja, det var vist det, mange af dem er en ældre sag, men de fleste bliver kigget i med mellemrum..

Ja, det var alt for nu, nu vil jeg sætte mig i min lune brændeovnsopvarmede stue MED tæppe og MED tykke sokker og læse i en af de nye bøger med notepapir inden for rækkevidde... måske med TV'et tændt, man kan vel multitaske...

















onsdag den 22. januar 2014

En tur på gåben


Livstegn fra Haven i Velkær.... selv om græsset indtil nu har groet lystigt i den milde vinter, er det så som så, hvad jeg har lavet i haven siden sidst. Men jeg læser glad og gerne med hos jer andre, der har mere at byde på her i vintertiden. Jeg holder mig gerne inde i stuen - i denne tid meget gerne med ekstra tæppe og tykke sokker. For frosten er kommet til Sønderjylland, vi var ellers forskånet i forhold til nordjyderne. Sne kan vi dog ikke prale ret meget med, de sidste to morgener har jeg skrabet af bilen og der er i dag et lille drys sne at skue.

Men forrige søndag var det fint vejr med solskin, så da jeg skulle køre min 13-årige hen til kammerater, gik jeg en tur i "Bjergskov", et offentligt tilgængeligt overdrev med flot natur. Især træerne er guf for øjnene. En del træer er mangestammede og det er imponerende hvor mange der kan gro "oven i hinanden". En gåtur værd, hvis I kommer på disse kanter.






Herhjemme i min egen have blomstrer Kejsertræet og har gjort det siden et godt stykke før jul. Vi kan se træet fra stuen og det er dejligt!














Forårsløgene er også begyndt at titte op af jorden... dette to forskellige slags vintergækker. Sjovt med så forskellige grønne farver.





Og sidst et par billeder af Bølle som bruger en stolpe som kradsetræ..