I støbeskeen...

Tjah hvad skal man give sig til i ferien?
Man kunne måske gå i gang med at støbe en sokkel til et nyt drivhus...

Det var lidt mudret i begyndelsen, heldigvis klarede det op!

Det er om at ramme hullet uden at tabe for meget undervejs..

Her går det bedre - øvelse gør mester

Blå mælkebøtte?

På et plantemarked købte jeg forrige år en sjov lille plante, som hun sagde var i familie med en mælkebøtte.

Bladene har ganske rigtigt form som en mælkebøtte, bare kæmpestore. Stilken er en meter høj og blomsterne er blålilla.

 Da jeg viste dem på bloggen sidste år, kom der forslag på at det var Cikorie også kaldet italiensk mælkebøtte. Jeg har selvfølgeligt slået den op på nettet og den ligner pænt, bortset fra bladene og dens lidt mere pjuskede blomster. Se Cikorie på denne side

 Det er lidt utydeligt på billedet, men blomsten er den "pind" midt i billedet. Den står bla. sammen med et lille skæbnetræ og en storkenæb.

Her er bladene lidt tættere på. Jeg vil tro hvert blad er op til en halv meter lange.

Nevada roser fjernet fra gårdspladsen

 Der var en gang en rose der hed Nevada, den var hvid, elegant, duftende og meget romantisk.

 Det var den i mange år - og blev meget værdsat, stod der i gårdspladsen og tog imod.

Men alt forgår og også skønheden (hm)...

Da haven endnu var ung og også jeg, så jeg et godt tilbud fra den lokale planteskole: 2 Nevada roser og en fyrrebusk. På billedet var fyrren placeret i midten bag de to roser, og det så brandgodt ud. Så sådan et sæt snuppede jeg. Fyrren er forlængst fjernet, da den kun var pæn de første fem år.
Nevada roserne har blomstret trofast og gerne i mange år, men nu var de grimme og meget angrebne af stråleplet og blomsterne udeblev. Sidste år blev den ene busk tyndet kraftigt ud, men det hjalp ikke og min mand spurgte flere gang om de ikke skulle væk. Forleden aften sagde jeg at nu måtte han skære dem ned til 30-50 cm, så fik de en ny chance. Knap var jeg nået indenfor før han tog motorsaven og vupti var de væk. Jeg siger bare: En mand og en motorsav, han fik næsten julelys i øjnene...

 En enkelt blomst...

Så jeg håber at der igen om føje år, står et par frodige rosenbuske med hvide skørter i gårdspladsen.