Haven lige nu

Havde planlagt at gå ud i drivhuset og potte lidt, men vejret var ikke rigtigt med mig, så jeg blev inde ved computeren. Der var ellers også et par planter jeg ville have fotograferet ude i haven, men det begyndte at regne, så jeg har kigget i mine billeder fra den sidste tid og lavet en lille collage. Tulipanerne er ved at være på det sidste – så er det jo godt at have foreviget nogle af dem.

Det vælter jo op af jorden – bogstaveligt talt – maj er altså en herlig måned. Hvis jeg skulle vælge en måned at holde fri i, var det uden tvivl maj!

Om små og store hortensiaer

Hvad er det spurgte jeg Ida da hun kom tilbage efter at have hentet en spade. Det er en hortensia svarede hun og maste sig ind mellem grenene og gravede et skud op.
Aldrig har jeg da set en så stor hortensia - den er 2-3 meter høj! Mit store problem er hvor jeg skal sætte den, så den kommer mest til sin ret. Foreløbigt er den sat i en potte, hvor den ser ud til at trives.

Ida kunne ikke huske navnet, men har efterfølgende sendt mig en mail med billede og det latinske navn, så kunne jeg slå den op på nettet:

Hydrangea sargentiana
Hydrangea sargentiana har ikke noget dansk navn. Den udvikler sig til en stor busk eller et lille træ 1-4 m højt. Den blomstrer i august. Bladene er dækket af de blødeste hår, der giver planten et fløjlsagtigt skær. Det er en plante, der først må plantes, når den kan tilbydes en beskyttet, let skygget vokseplads i en fugtighedsbevarende, sur jord. Under disse forhold kan den udvikle sig til havens allersmukkeste busk. Sol, vind og tørke gør den til et ynkeligt skue.


Og jeg som synes jeg havde en stor hortensia i en krukke, nu kan jeg godt se at det er mikrostørrelse. Flere gange har jeg tænkt på at plante den ud i haven, men jeg kan ikke få den ud af potten og jeg nænner ikke at slå potten itu. Hver vinter kommer den ind i det fhv. hønsehus. Den er for et par uger siden kommet ud af vinterhiet og er blevet klippet og nusset og ikke mindst vandet. Desværre kan jeg ikke finde et billede af den i blomst, så her er et som den er nu og skiltet hvor der mere eller mindre ingen oplysninger kan hentes.

Nu glæder jeg mig bare til at de kommer i blomst, men det varer jo et stykke tid endnu. Det er kun købehortensiaerne der altid er i blomst

Blærenød som foræring

Skjoldblad (Darmera Petata)

Først i maj fik jeg en mail fra en læser, som havde fundet min blog fordi hun havde købt en af de fine Senetti "Deep Blue" og søgte på nettet efter dem. Der er ikke så meget at finde, men hun stødte på min blog hvor jeg havde skrevet lidt om disse flotte dyb dyb blå blomster, som jeg har købt som sommerblomst de sidste par år. Egentligt kan de vist overleve vinteren indenfor, men jeg bruger dem som sommerblomst i krukker.

Men Ida nøjes ikke blot med at læse om Senettien, hun fandt også dette indlæg - se her hvor jeg skrev at jeg ønskede mig et blærenød-træ.
Sådan et havde hun og tillige en selvsået plante på 25 cm, som jeg gerne måtte få.

Så et par weekender efter, kørte jeg op til Ida, som bor på Vejleegnen, det var altså ikke helt tosset med en GPS, for dér havde jeg ikke fundet ud uden! Jeg skal ikke snakke for jeg bor ligesom lige så langt ude for lov og ret.. bare mere centralt for alting...:-)

Ida gik og lugede i sit bed langs huset i gårdspladsen da jeg kom. Det er sjovt for når man har kommunikeret via nettet, har man ingen anelse om hvad det er for en person man møder. Ida fortalte at hun og hendes mand havde haft guldbryllup for et par år siden og ikke drev gården mere, men haven passede hun stadig. Hun var i øvrigt fra Sdr. Hostrup som ikke ligger så langt fra hvor jeg bor. Det var sjovt.
Hun havde potten med blærenødden i sin lille potte-børnehave - og derfra fik jeg også nogle vibeæg med.
Derefter gik vi en tur i hendes have. En dejlig gammel have hvor alle planterne stod rigtigt tæt, så der ikke var plads til ukrudt.

 Her er Ida i fuld sving med spaden da jeg så mit snit til at tage et billede af hende. Planten hun er igang med at grave et stykke op af, minder om storkonval, men er det ikke. Jeg skal have taget et nærbillede, måske er der nogen der kan sige mig hvad det er.









Da jeg kørte derfra var mit bagagerum pludseligt fyldt! Det var som at få en pose guld - jeg storsmilede hele vejen hjem. Tak til Ida for et dejlig oplevelse. Jeg kommer tilbage med flere beskrivelse af min planteskat.

Blærenød i potten og masser af stauder i kassen bagved.

Mors dags træ og antirynkecreme...

I morges dækkede manden bordet og vækkede børnene og så fik vi morgenmad sammen, hvilket efterhånden er en sjældenhed med børn der er i "gå-i-byen-alderen" og ellers også kan lide at sove længe.
Og det var jo 'Mors dag' og jeg fik overrakt: en anti-rynke creme!!! Hvad mener de mon med det?

Heldigvis kom de også med et træ. Pigerne havde været ude at købe det i går og havde for det første haft besvær med at finde planteskolen (det er jo ikke dér de kommer mest) og da de kom ind på planteskolen, var de i syv sind om hvad de skulle købe. Det endte med at de købte noget de selv kunne lide, en blodblomme der var i udspring. Og det er vel også meningen med gaver - hvis man ikke har fået et gaveønske med præcise beskrivelser, skal man gå efter det man selv kan lide og som man håber modtageren kan lide. Så går man ikke helt galt i byen. De havde også haft en masse sjov ud af at træet næsten ikke kunne være i bilen. De øverste grene var helt fremme i forruden.
Jeg kan rigtigt godt lide træet og glæder mig til at se det placeret i haven. Manden er i gang med at grave hullet, men blev ikke færdig inden en fisketur kom ind på behovslisten. Så det bliver i morgen.

  

Og her er fakta, så jeg en anden dag kan finde dem...















Og cremen - den er rigtig dejlig at smøre ud i ansigtet - og hvis den skulle snuppe et par rynker kommer der ingen klager fra min side... hov, jeg kan ikke få vendt det rigtigt, men hvad skidt pyt!

Og ellers har jeg haft nogle gode haveoplevelser her i weekenden, især i dag hvor jeg har været på havebesøg på Vejleegnen, mere om dette senere! En tak til Ida for en dejlig oplevelse.

Blodurt

Blodurt - Sanguinaria Candensis - er nu også udsprunget her hos mig. I forhold til nogle af de andre i blogland, er de her noget bagefter. Menn.. endelig er de fremme og så skal de nydes NU, for det varer så kort! Så de skal placeres, så man ikke kan undgå at se dem.
Kridhvide og helt uimodståelige er de - og må gerne blive til mange flere.
Formeringen er ikke eksplosiv, men alligevel kan jeg hvert år se at der er flere og taget lidt i frøperspektiv, er der jo næsten en hel skov.
Sidste år var jeg med til et foredrag ved nabohaveforeningen, hvor der var lotteri. Dem der sad ved siden af mig vandt og vandt den ene flotte plante efter den anden. Jeg vandt som sædvandlig ingenting....men så fik jeg tilbudt at købe denne enkelte blodurt, for den havde de i haven i forvejen. Og den har i år to blomster!
Så vidt jeg har forstået, holder de dobbelte længst i blomst.

 

Nu må jeg ud og nyde det gode vejr - har lige et par stauder der absolut skal flyttes, selv om det ikke er det ideelle tidspunkt.

Køkkenhave eller ej

Jeg har altid – næsten altid – haft køkkenhave. Da vi var børn fik min søster og jeg hver et lille stykke nederst i haven, dér under sveskeblommetræet, hvor der måske ikke kunne gro det helt store, men den var der. Vi dyrkede ærter, gulerødder og lidt sommerblomster. Det var mest spændende når vi skulle så og gik så lidt i glemmebogen når det besværlige ukrudt kom frem.
Min køkkenhave i dag er heller ikke voldsom. Jeg har indtil nu haft 5 bede, som ikke er egentligt højbede i og med der kun er et enkelt brædt i højden.

Her dyrkes:
1. Krydderurter og asparges
2. Høje ærter
3. Løg, gulerødder evt. springløg og rødbeder
4. Bønner
5. Kartofler
Sidstnævnte har dog været sløjfet i hvert fald de sidste par år, da jeg har pladsmangel og der er flere der sælger friskopgravede kartofler på vej hjem fra arbejdet. Jeg har brugt pladsen til sommerblomster og staudeformering.
De sidste par år har jeg ikke været helt tilfreds med udbyttet og jeg fandt snart ud af hvorfor: rødder – sikkert fra et træ der vokser i nærheden havde fuldstændigt invaderet et par af bedene og i efteråret brugte jeg flere dage på at prøve at grave mig ud af problemet. Måtte opgive. Heldigvis kom min svoger og nevø i sidste weekend med deres rendegraver og gravede rødderne op. Hurra. Brædderne rundt om bedene var halvrådne og jeg har besluttet at slå de to bede sammen til et i hvert fald i år.
Og bortset fra krydderurter og ærter, tror jeg at jeg nøjes med at plante sommerblomster i år – for jeg har helt og aldeles forkøbt mig i frø!
Her i gang i efteråret med spadeBunken af rødder blev stor
Rødderne tæt på, kan de være fra et træ? Der står en ask i nærheden og et mindre Gråsten æbletræ.. sådan 5-6 meter fra første kasse.
Hurra for store maskiner
med masser af muskelkraft
Jorden revet igennem
Flere rødder – nogle meget store, taget fra og brændt!

Så i næste weekend hvor vejrudsigten lover guld og grønne skove (det sidste er sikkert sandt) skal der sås til den helt store guldmedalje!

Den længste skvalderkål!

En rigtig dejlig havedag. En dag hvor jeg ikke skulle andet – end bare at være i haven. Ahhh…
Og jeg har fået lavet en masse! Sat Dahlia i potter til spiring, klippet plænen for første gang (hvilken vidunderlig duft) og plantet et par små rododendroner som stod og ventede på at jeg fik tid.
Mest af alt har jeg i dag luget - et væld af skvalderkål! Så væbnet med greb, håndredskaber og andre våben, har den fået kamp til stregen, ja den har så.
Der gik helt sport i det for mig.
Derfor vil jeg hermed åbne de mest uofficielle mesterskaber for indehaveren af den længste skvalderkålsrod!
For at være med skal du når du har fundet en rigtig god en og fået den hel op af jorden, fotografere den og sætte den på din blog… hehe.. med mål. Præmien er en spand optagne skvalderkålsrødder.
Nej pjat, men sjovt var det!


Se bare, næsten 70 cm!

På besøg i NY

Jeg er lige kommet hjem fra et New Yorker besøg, og da de mindst er 14 dage forud rent vejrmæssigt, var der masser af især magnolier og påskeliljer der var sprunget ud. Da vi fløj fra Billund var der sne og vi kom over til den første rigtige forårsdag i NY – vi havde op til 27 grader! Ahhhh, det varmede helt ind i det vinterfrosne hjerte og jeg kunne føle D-vitaminerne strømme ind i årerne (eller hvor det nu gavner…) Jeg kunne selvfølgeligt ikke lade være med at tage billeder, min mand sagde at jeg nu skulle huske at kigge på de andre ting også - ikke kun blomster. Heldigvis var han på konference i tre dage, så da havde jeg gode kår for blomsterkigning (og shopping). Bla. var jeg i Brooklyn Botanic Garden – her var alle Magnolierne i fuld blomstring – SKØNT – tog en dyb indånding og puster nu luften ud til jer!
Heldigvis er vi kommet hjem til godt vejr herhjemme også – sneen er helt væk, det ser ud til at det også har regnet, så planterne har fået noget at leve af.

Herunder billeder fra den botaniske have - de to første er fra en af orangerierne - her med bonzai'er. Normalt synes jeg de er fine, men det har ikke den store interesse, men jeg kunne da ikke stå for dette blomstrende eksemplar! De næste er fra Magnolie afdelingen og det sidste er fra den japanske afdeling.

  

Bredbladet vintergæk

I 2010 købte jeg på et plantemarked denne bredbladede vintergæk. (Galanthus woroniowii) Sidste år kom den kun med et par enkelte blomster, men i år var den bredt sig til to tuer – tror jeg delte den sidste år, så det må jeg hellere gøre igen – drømmer allerede om et hvidt hav af disse..

Blomsten er ren hvid og ikke nem at fotografere.

For nogle år siden fik jeg også en klat vintergækker ved en nu afdød nabo og dem har jeg også delt flere gange, så de nu står spredt rundt omkring under mit krat af paradisæbletræer.

Det er enkle vintergækker med grøn midte, jeg kender desværre ikke sortsnavnet.

Og så de dobbelte som jeg har haft med hjemmefra

Og allersidst et billede af min værste fjende, men som jeg alligevel i dette kolde forår næsten har længtes efter at se! (Men også kun næsten, jeg skal nok få bandet over dem i løbet af de næste måneder)

Skvalderkål er kommet!

God uge til jer alle, håber snart på bedre vejr, her lørdag morgen kommer der et par enkelte drys sne.

Vintergækkekrans

Snestormen blev heldigvis delvis afblæst – vi havde frygtet det værste da vi skulle begrave min far lige den dag det ifølge vejrudsigten blev værst. Det havde vi selvfølgeligt ikke vidst da vi aftalte dagen med bedemanden (som var en dame) og præsten m.v. Min far har været svækket af sygdom i flere år med bla. hjerteproblemer, sukkersyge, kol og stomi, så vi vidste at det ville komme på et tidspunkt. Alligevel kom det som et chok – det kan man ikke forberede sig på. Han døde hjemme og blev kørt til kapellet på sygehuset, hvor vi hentede ham til den lokale kirkes kapel nogle dage senere. Her havde jeg lavet en lille vintergækkekrans til kisten. Den var lavet af tre bundter vintergækker plukket i mine forældres have.







Måske et makabert emne til en haveblog, men det er jo en del af livets gang. Til en begravelse hører der blomster til. Og der var MANGE smukke blomster, vi beundrede alle buketterne og de forskellige farvesammensætninger. (Så hvis nogen der har bidraget læser med her, vil jeg gerne takke for opmærksomheden).