Sidevisninger i alt

mandag den 10. juni 2019

Strandkål og sten med huller


Hvert år holder vi pinse hos min onkel og tante. De bor afsides hvor børn og hundehvalpe frit kan løbe uden at skulle bekymre sig om biler. Vi møder den ældste generation samt fætre og deres børn, spiser, drikker og hygger max. Kommer væk fra hverdagen og haven...
Stranden er 100 meter fra huset. Kort sagt et paradis på jorden.


Jeg kan altid finde sten med huller på deres strand. OG strandkål. Og i år var der blomstrende strandkål. Den er altså bare så fin. Minder lidt om kæmpeslør, som jeg har et par stykker af, og som blomstrer lige om lidt. Strandkål kan spises. Læs mere om den her


En sten der ligner lidt en folkevogn, en sten med blære og en med en hval... Fantasien fejler ikke noget.


 Min moster, mor og tante sidder og skuer ud over havet, men snakken går.




torsdag den 6. juni 2019

Den mest pink pæon

Den første pæon er udsprunget her hos mig - og den er den mest pinke af typen. De røde bonderoser har blomstret en uges tid vil jeg tro og denne kom lige efter.
Den blomstrede også med to blomster sidste år, og nu er der tre, så hvis der kommer en hvert år, skal den nok blive et skønt syn med tiden.
Den hedder Ane Mona Flora og er købt for 10 euro i Kiekeberg i 2016.
Og så er den fotogen ...





Snart følger alle de andre efter. Det er da en dejlig /pæon-)tid!

søndag den 2. juni 2019

Åkandemagnolie


Denne åkandemagnolie med 3 år på bagen har i år 11 store knopper. To af den er sprunget ud og med den varme vi får i dag og dagene fremover, er der nok flere på vej.
Nu vil jeg gå ud i driverhuset og rydde op, så vi kan spise morgenmad derude. Solen skinner!
Rigtig god søndag.