Sidevisninger i alt

tirsdag den 28. maj 2019

Farverig gåtur - Gråsten Slotspark


Igår arbejde jeg længe og da vi havde spist aftensmad, skulle jeg ned og hente nogle planter ved en af mine havevenner i Gråsten - ca. 10 km hjemmefra.
Inden da holdt jeg en tiltrængt pause på gåben gennem slotshaven. Lige nu blomstrer mange af deres Rhododendroner. Det er da en dejligt farverigt syn - og jeg fik renset hovedet for arbejdsstof.







Også et par roser var meget vidt fremme. Disse fine røde klatreroser stod op af garagerne (tror jeg det er) Skiltet viste at de hed "Messire delbard".


Og her en "Lady of Shalott" herunder.

Parken er åben hver dag indtil kl. 20 (undtagen når kongefamilien er til stede), så det blev kun en kort og hurtig tur.


mandag den 13. maj 2019

Had-kærlighed


Had og kærlighed ligger som bekendt ikke altid så langt fra hinanden. Skal vi overføre det til vores planteverden har jeg flere planter jeg har dette forhold til. Fx denne bølgekronet storkenæb. Den sår sig allevegne og den er ved første øjekast lidt kedelig. Men den får lov at blive i min have fordi:

  • Den er let at fjerne eller flytte derhen hvor den må være
  • Den kan bare klippes ned når den er blevet grim, så nye planter omkring den kan komme til deres ret - på denne plet kommer mørke liljer, mørke sankthansurt og vistnok flere mørke skønheder
  • Den klæder andre planter ret godt, fx her med mørke tulipaner og fritillaria persica  - en løgplante der i år har været fri for slimede snegle og derfor står fin og hel - dem skal jeg have mange flere af tror jeg




Lige om lidt blomstrer disse mørkerøde liljer
Jeg har også andre planter jeg har eller har haft en had-kærlighedsforhold.
I mine yngre dage, kunne jeg ikke fordrag hostaer. Det var simpelhen de mest gammeldags og grimme planter jeg kunne komme i tanke om.
I dag synes jeg de er så fine og til det lokale plantemarked i lørdags, købte jeg 3 store og fine planter. Der hvor de gror vokser der jo ikke ukrudt :-)

Apropos ukrudt, så serverede jeg skvalderkålssuppe for mine gæster i lørdag. Af egen avl - og vi kunne godt have haft suppe til et helt kompagni :-) - men vi var bare 8 personer. Det smagte ret godt tror jeg vi alle synes.


fredag den 3. maj 2019

På københavnervisit

2 af mine 3 børn bor nu i København og derfor kommer vi jo også oftere derover. Da min ældste datter havde fødselsdag i påsken, skulle vi selvfølgelig til steds.
Resten af min familie er ikke vildt haveinteresseret, alligevel fik jeg min lyst styret på dette visit.
Jeg var for første gang i Haveselskabets have, som ligger sammen med Fredensborg have, en 20.000 m2 stor have.

Indgang til Haveselskabets have med Brøndsalen i baggrunden.


I Brøndsalen var der en fin kunstudstilling, kan anbefales hvis du kommer på de kanter.


Vi sad på en bænk og nød forårets blomstrende træer, her en hvid magnolia.


Der var en masse hejrer i haven, ikke bare 1 eller 2, nej vi så mindst 7-8 stykker. En dame på cykel stod og næsten håndfodrede dem.


En tur i Christiania blev det også til. Jeg mindes at denne have en gang har været portrætteret i et haveblad,.. Det er vist længe siden, men jeg synes jeg kan mindes at have set lågen før.


En have kan også bestå af en samling krukker på en gammel reol.

Der bliver brugt masser af genbrugsmaterialer, se skabene ovre bag i haven.