Sidevisninger i alt

onsdag den 19. februar 2020

Vandrig blæsende varm februar


Tømning af denne vandmåler er en næste daglig tjans.

Alligevel gror det ret godt i haven. Temperaturerne er jo stort set altid over frysepunktet. 
Disse store tuer af geranium er i hvert fald godt på vej. De gror som bund under min række af Astrid Lindgren roser og er efterhånden blevet lige voldsomme nok. Heldigvis ser det ikke ud til at røre roserne, som har stået der i mange år efterhånden og dermed er godt etablerede.



Se herunder kombinationen, man kan lige se et par geranium og også brudeslør





Der er også liv i rododendronerne. De er altså flotte på denne årstid.


Her et billede på langs af den lille stenkant. Bagved gror en bøgehæk ud mod marken mod øst.


Det gamle træ, åh lad det stå. Desværre ville det gamle æbletræ Belle de Boskoop ikke mere. Træet var tredelt og først væltede den ene og så den anden gren. Den tredje står endnu og står og ser så alene ud. Jeg håber det bliver stående, for jeg har en rose der gror lystigt deropad. 


Og her en masse gode grene til dekorationer.


Mine engletrompeter står endnu i drivhuset. Med lagner over. Foreløbigt ser de ud til at overleve.


Sidst et billede af en plante der står i et næsten nedbrudt betonkar. Men denne søde sukkulent eller hvad det er, gror ufortrødent videre.

1 kommentar:

  1. Vejret er godt nok ikke noget særligt, men som du skriver, sker der en masse alligevel.
    Flot kombination med rosen og geranien.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet

En kommentar er altid værdsat.