Sidevisninger i alt

fredag den 13. maj 2016

Tulipantid

Det skulle have været mørke tulipaner og selvom billedet viser at de mere røde end i virkeligheden, er de altså ikke så mørke, som jeg havde forestillet mig. Jeg skal have kigget mit lager af afrevne forsider af forsider fra løgpakker igennem for at se hvad det for nogle jeg har valgt.
Alligevel synes jeg ikke det er helt tumpet her ved vores nye gårdhaveanlæg. Der er endnu bar jord, hvilket altid er en mangelvare!




De hvide tulipaner herover med grønne striber ligner lidt lettere forpjuskede åkander når de er udsprungne. Min datter var i foråret i Amsterdam med nogle veninder og jeg sagde at hun skulle købe mig nogle løg hvis hun faldt over nogle. Hun kom hjem med 2 poser løg i brune papirsposer og sagde at de alle var forskellige, for hun havde taget een af hver, et sted hvor der var "bland-selv" - derfor plantede jeg dem i krukker, for det kunne jo godt gå hen og blive en broget fornøjelse - og se her, de er alle ens og meget smukke! Sorry, billedet er ikke så tydeligt.

I forgrunden tulipanen 'Spring Green' - og så de "mørke" i baggrunden.

Næsten alt det gule er - ikke forvist - men har en hædersplads oppe på bakken ved flagstangen.
Af en kollega har jeg fået nogle vilde gule tulipaner. De er noget så elegante og er her plantet med nogle gulløvede hostaer og en Acer. Jeg har fået flere løg i år - lækkert.
  
Kirsebærtræet og blodblommen er sprunget ud og på en stille aften som i går aftes, er her bare DEJLIGT. Vi kunne godt trænge til lidt væde nu, men vi har også trængt til varmen længe.
Jeg arbejdede ud til kl. 22 i aftes - flere af den slags aftener ønskes - kunne næsten ikke komme ind igen.

2 kommentarer:

  1. Dejlige billeder.
    jeg synes nu tulipanerne er flotte, selvom de har den forkerte farve... :)

    SvarSlet
  2. Hej Esther
    Ja det har du ret i - og faktisk er nogle af dem blevet en del mørkere i ugens løb. Tålmodighed er nøgleordet...

    SvarSlet

En kommentar er altid værdsat.