Sidevisninger i alt

torsdag den 26. april 2018

Forår i haven

Roder i gamle billeder - og ønsker mig frem til det ser ca sådan her ud igen.

Foreløbigt er der nok at gå i gang med i den sparsomme fritid. Jeg gjorde det lille drivhus rent for flere uger siden - og det store drivhus i søndags, i hvert fald indvendig. Udvendig skal der vaskes i Bededagsferien om vejret arter sig.
Det lille drivhus bruger jeg til tomater og agurker og der står også en figen derinde. Lige nu står mine krukker med Dahlia derinde. Som I ser er der sket et par skader på glasset. Jeg håber min mand snart får tid til at få det repareret.
På espalieret gror der to New Dawn roser. Jeg var ved at tabe tålmodigheden med dem sidste år. De så forfærdelige ud, syge og grimme. Men det var heller ikke noget godt rosenår med alt det vand. I år ligger de godt ud med friske pæne skud og jeg håber at de gror lystigt opad og næsten mødes på midten.

På skrænten ud mod marken, står der bla. rododendroner, blåbær, forskellige slags anemoner, se herunder samt Gøgeurt, som lige netop er begyndt at titte frem.
Sådan nogle hvide anemoner er da en skøn forårsbebuder.
En af de dobbelte, som jeg har en del af.
Og her en lidt mere speciel en - dobbelt med grønne yderblade.

 Og de lyslilla, en god klat som bliver større år for år.
De er da yndige ikke?
 Her er Gøgeurt som før omtalt.

Blærenød - stærk på vej til udspring. Dette træ fik jeg for nogle år side ved Ida, se historien her
Efter en hacking på min mail har jeg mistet Idas mailadresse, så Ida hvis du stadig læser med her, må du gerne give dig til kende. Jeg er så glad for de planter jeg fik dengang i 2013.




9 kommentarer:

  1. Det ser godt ud på det første billede:) Sikke nogle smukke lyslilla anemoner og hvor sjovt at høre om blærenødens historie:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de lyser op - og formerer sig pænt - kan slet ikke huske at der var så mange sidste år

      Slet
  2. Jeg er så glad for de planter jeg fik dengang i 2013.



    ทางเข้า D2BET

    SvarSlet
  3. Der er masser at se til her i foråret :) Mon ikke dine New Dawn vil kvittere med en bedre blomstring i år, hvis ellers vejret bliver godt - det har vi vist fortjent :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det satser jeg på - og det er sikkert at vi har fortjent det! Og det arter sig også ganske fint må man sige

      Slet
  4. Dejlige forårsbilleder med de mange flotte anemoner, du har.

    SvarSlet
  5. Jeg håber dine New Dawn bliver pænere i år. Jeg kasserede min for et par siden, da den altid var ualmindelig grim. Jeg har stadig en aflægger af den. Den står dog i et hjørne, så det ikke gør så meget, hvis den får grimme blade.

    SvarSlet

En kommentar er altid værdsat.