Sidevisninger i alt

fredag den 23. august 2013

Pelargonier og ændring af smag - noget med alder?


Pelargonier - spurgte du mig for bare 10 år siden om hvad jeg synes om dem, var svaret nok at jo de var da pæne nok, men absolut mormor-blomster og ikke særligt interessante.
Nu er det bare sådan at mormor-blomster ikke mere i mine ører er noget negativt, faktisk tværtimod!

Jeg må også sige at man ændrer smag med alderen. Jeg var i mine yngre dage ikke særligt betaget af roser, hosta var direkte grimme og begonier, ja de har så ikke indtaget mit hjerte endnu...
For roser er der kommet mange af i min have og hostaerne står også i kø for at indtage deres pladser.

Og pelargonierne dukker op sådan plop plop - både inde og ude.
Jeg har tre store krukker med hvide pelargonier, de blomstrer meget og gerne.

For nylig købte jeg to kasser á 10 pelargonier for en flad 50'er. De trængte frygteligt til en kærlig hånd - de fik de og blev placeret to og to hist og pist inde og ude. Navne har jeg ikke på dem, men det gør nu ingenting.Det eneste minus er at de skal pusles om meget ofte, for at de holder sig pæne og så have godt med vand og gødning!


Herover et billede af hostaer blandet med det der skal blive til små kugler af buksbom med tiden - ja der er en mellem hver hosta, det er bare ikke at se på billedet. Bagved bregner, der er visnet lidt i varmen. Jeg tror jeg må ud og klippe dem ned = mere arbejde og overlæsning af trillebøre... men hvad jeg kan jo li' det!

2 kommentarer:

  1. Pelargonier er nu stadigvæk ikke min favoritplante, men jeg læser gerne indslag fra pelargonieelskere om deres favoritplante, og den blomster, du viser i dag, er da smukke. Hosta kan jeg som dig godt lide, men er ret kræsen - især gider jeg ikke dem, der får huller i bladene efter kort tid.

    SvarSlet
  2. Hej Tina,
    Jeg har det ligesom dig, på trods af min unge alder. Førhen gad jeg ikke klematis og pelargonier, som dig - men nu kan jeg ikke få nok! Særligt glad er jeg ved de smukke og velduftende Dronning Ingrid, men dine er virkelig også smukke. Kender du kongebegonier? Dem med de helt mørke blade? Dem kan man ikke andet end elske!
    Tak for kigget i din have, jeg nyder meget at følge med :-)
    Kh Mathias

    SvarSlet

En kommentar er altid værdsat.