Sidevisninger i alt

mandag den 7. oktober 2013

Fotos fra havebesøg


For en god måneds tid siden var jeg på fint havebesøg. Jeg var langt hjemmefra, så jeg var stået tidligt op, lavet en solid madpakke, sørget for lidt koldt at drikke og en pose bom, som vi siger hernede (slik).
Kørte nordpå og endte på Mors hos Tante Grøn der havde åben have.
Jeg havde i foråret købt hendes bog "Tante Grøns have" - og det jeg så kunne jeg lide. Så godt at jeg gerne kørte de mange kilometer (nogen synes jeg var lidt skør - nævner ingen navne søster!), men det var det bestemt værd. Haven var dejlig og selvom det var sidst på sæsonen og der havde været noget mere tørt end herhjemme, var der meget at kigge på. Vejret denne dag var heller ikke at klage over. Fint lys til fotografiapparatet. Om eftermiddagen kom Claus Dalby og underholdt os med at fortælle om sensommerhaven.Alt i alt en fin havedag, omend jeg var lidt mør da jeg kom hjem.
Ellers vil jeg lade billederne fortælle selv:
Jern i haven - den nye trend

Små lyseblå hornvioler

Jeg kalder disse for nellikeroser

Et vue udover haven - frodighed alle vegne

Den kendte sti - er vist blevet foreviget en del gange, men det gør den ikke mindre fascinerende.

Dusk salvie - dem må jeg have i haven næste år.

Jeg mener dette var en slags solsikke - pæn farve og lækkert bed!

En lille flue ved orange morgenfrue

Åhhh hvor skønne!

Denne gad jeg godt have navnet på, da jeg selv har sået en hel stak og har mistet frøposen.

Fuglene bor i designede huse på Mors.

Der var opstilling af potter på terrassen.

Altså hvis jeg var en fugl, ville jeg straks blive gode venner med ham her.

Fin fin opstilling på den hvide bænk.

Der havde været betonkursus dagen før, så der lå nogle flotte fliser til skue. Det så slet ikke så svært ud.

Violfrøstjernerne vækker begejstring hos de fleste.

Claus Dalby er lige blevet færdig med at fortælle om sensommerhaven.
Tak til Tante Grøn for at det dejlige arrangement. Gid du boede lidt tættere på!

5 kommentarer:

  1. Tak for turen i denne skønne have, jeg kan mærke det er på tide jeg går bogen hevet ned af hylden igen... ;o)

    SvarSlet
  2. Skør? Ja ser er jeg det også:-) Jeg kører glædeligt også mange kilometer for at se haver. Jeg var faktisk også hos Tante Grøn samme dag som dig.
    Den lyserøde dusksalvie faldt jeg også for og jeg har købt frø til at så næste år. Beton fliserne købte jeg 2 af kunne rigtig godt lide dem.
    Dejlige billeder til at genopfriske en dejlig have.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
  3. Dejlige billeder fra Tante Grøns have.
    Vi var der først på sæsonen, har ikke helt så langt som dig, men alligevel et pænt stykke vej, så vi er altså også lidt småtossede, men pyt.........., bare vi har det godt med det ;-)

    SvarSlet
  4. Mojn i Sønderjylland.

    Tusind tak for din reportage, fra sommerens sidste Åben Have dag hos os. Mange tak for dine søde ord. Jeg er simpelthen så glad for at høre, at du både kunne lide bogen og haven. Tænk, at køre helt fra Sønderjylland, blot for at komme på havebesøg her hos os. Det er vildt imponerende og helt rørende.

    Jeg er helt forelsket i billedet af purpur solhat og close-up billedet af violfrøstjernen. Det er virkelig flot og dygtigt fotograferet. Især violfrøstjernebilledet er helt fantastisk.

    Så sent som idag, lige før mørket faldt på, har jeg været ude og samle frø fra den pink dusksalvie. Så står de blå og de hvide frø for tur imorgen, for dusksalvier er simpelthen ikke til at undvære.

    Den sartgule blomst er ganske rigtigt en solsikke og navnet er "Vanilla Ice". Den er også et must.

    Planten, som du efterlyser navnet på, er en lægestokrose. Til forskel fra en almindelig stokrose, er bladene grågrønne og utroligt bløde og lækre. Blomsten er ikke ret stor, men jeg synes det er en vidunderlig plante og jeg elsker den også for dens lækre løv.

    Ja, fugleskræmslet er ikke særligt skræmmende. Han hedder Claus-Paw og jeg er mega-glad for ham. Det er en foræring fra en flok blog-piger, som var så søde og betænksomme, at kreere ham til mig. Som et fælles projekt. Sådan en velvalgt gave, gør een varm helt ind i hjertet. Claus-Paw må endelig ikke blive metaltræt og nedslidt, så han er blevet sat til tørre og kommer nu i vinterhi, sammen med en masse planter.

    Redekasserne får jeg min kære fader til at lave. Jeg ønsker mig redekasser af ham til jul og fødselsdag, for jeg har pip. De må gerne lede tankerne lidt hen på engelske badehuse. Jeg kunne godt tænke mig mange mange flere redekasser.

    Der er masser at gøre i haven lige nu og jeg krydser fingrer for, at frosten holder sig væk i meget lang tid endnu.

    Endnu engang tusind tak fordi du orkede, at tage den lange tur helt herop:o)

    De kærligste hilsner og varme tanker fra Flade Bakker

    SvarSlet
  5. Hvor hyggeligt at se tantens have gennem din linse, Tina.
    Tusind tak for kigget :-)

    SvarSlet

En kommentar er altid værdsat.