Sidevisninger i alt

onsdag den 22. januar 2014

En tur på gåben


Livstegn fra Haven i Velkær.... selv om græsset indtil nu har groet lystigt i den milde vinter, er det så som så, hvad jeg har lavet i haven siden sidst. Men jeg læser glad og gerne med hos jer andre, der har mere at byde på her i vintertiden. Jeg holder mig gerne inde i stuen - i denne tid meget gerne med ekstra tæppe og tykke sokker. For frosten er kommet til Sønderjylland, vi var ellers forskånet i forhold til nordjyderne. Sne kan vi dog ikke prale ret meget med, de sidste to morgener har jeg skrabet af bilen og der er i dag et lille drys sne at skue.

Men forrige søndag var det fint vejr med solskin, så da jeg skulle køre min 13-årige hen til kammerater, gik jeg en tur i "Bjergskov", et offentligt tilgængeligt overdrev med flot natur. Især træerne er guf for øjnene. En del træer er mangestammede og det er imponerende hvor mange der kan gro "oven i hinanden". En gåtur værd, hvis I kommer på disse kanter.






Herhjemme i min egen have blomstrer Kejsertræet og har gjort det siden et godt stykke før jul. Vi kan se træet fra stuen og det er dejligt!














Forårsløgene er også begyndt at titte op af jorden... dette to forskellige slags vintergækker. Sjovt med så forskellige grønne farver.





Og sidst et par billeder af Bølle som bruger en stolpe som kradsetræ..



10 kommentarer:

  1. Stemningsfyldte billeder - imponerende stammer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne, ja det er ikke så tit man ser flertammede bøge

      Slet
  2. virkelig gode billeder ;) og velkommen tilbage på bloggen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tim, ja nu vil vi bare have forårets komme så hurtigt som muligt, så vi atter kan komme ud og få jord under neglene - så er der jo også lidt at blogge om.

      Slet
  3. Dejlige billeder fra din gåtur.
    I mit nærområde har vi mange flotte steder som Dollerup bakker og Hald sø.
    Også søerne rundt om Viborg er skønne.
    Vi håber alle at vi snart kan starte i haven.

    Hilsen Bente.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi skal bare huske at bruge de attraktioner vi har i nærheden af hvor vi bor. Især de gratis og de smukke!

      Slet
  4. Solskin - ahhh, det er længe siden, vi har set solen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det må have været en smutter fra vejrgudernes side - både før og efter har der være massivt gråvejr.

      Slet
  5. Dejlige billeder fra et smukt område :-)

    SvarSlet

En kommentar er altid værdsat.