Sidevisninger i alt

torsdag den 4. maj 2017

Terrasse i mursten


For ... hm ... nogle år siden gik jeg i gang med projekt pigstensbelægning ved det lille drivhus.
Jeg var så heldig at kunne få nogle 'bilfulde' aflagte pigsten fra en gammel gårdsplads.
Det gik også vældigt derudaf, indtil jeg ikke havde flere sten. Så lå det brak. Det er ikke havens mest brugte/sete sted, så det hastede jo ikke.


 Sidste sommer blev der slet ikke gjort noget ved det.


Men så overtog min mand projektet (en sten faldt fra mit hjerte) da han i forbindelse med overgang fra job til job havde 14 dages ferie. Jeg ville gerne have haft fundet nogle flere runde møllehjul til belægning, men de er megadyre og svære at finde, og min mand ville gerne lægge den i mursten.
Og jeg må sige at resultatet er blevet helt OK.


Underlaget blev klappet med en hjemmelavet "Jomfru" - 2 pinde på en stub (den ene pind var dog lige knækket af da billedet blev taget). Det virkede ganske udmærket til dette brug.
Kanten til venstre vil jeg bruge til krukker.


Brædder er lagt ned til afretning.


Klar til at lægge mursten.


I bedene rundt omkring er der plantet roser. På rosenbuen er der plantet New Dawn, min første rose og en aflægger heraf på den anden side. Den har været flyttet ret meget omkring, men nu skulle den gerne blive her. Jeg håber den i år vil kravle op i toppen af buen.
Forrest er der plantet forskellige blå/lilla roser som alle er klippet godt ned i år.
Det er 5 stk. Rhapsody in blue, plantet som hæk. 2 stk. Rose Minerva, 3 stk. Blue for you og en enkelt af Violett Parfumee og Odyssey. Nogle trives bedre end andre, men jeg håber det er startsvanskeligheder.

 Rhapsody in Blue

Det er planen at jeg i år skal have plantet nogle bunddækkende planter, og jeg tror det bliver nogle pudeformede geranium, stjerneskærm, spydverbena og violfrøstjerne.
Bagerst op af det gamle hønsehus, gror en hvid rose Mme Alfred Carriere. Den blev valgt fordi den kan tåle nogen skygge. Nu er den endelig groet så højt op at den når op i solskin, så jeg forventer at få et hav af hvide roser der vælter - på en elegant måde - ned over det ikke så smukke hønsehus/drivhus.
Men ikke så meget at tomaterne ikke får lys nok.. - store krav.

Minerva fra sin pæneste side


Og sådan ser her ud i dag - endnu.


Her til aften har jeg grundvandet alle mine roser - de var tørre efter al den blæst vi har haft i den sidste tid. Nu sidder jeg inde her d. 4. maj om aftenen med lys i vinduerne.



5 kommentarer:

  1. Hej Tina
    Hvor er det blevet flot :o) Madam Alfred er en pragtfuld rose, så jeg forstår godt du glæder dig. Det bliver så fantastisk jeg kan sagtens se det for mig. Dit indlæg er til stor inspiration, jeg lige fjernet en masse sten der lå rundt i min have og "gemt" med henblik på pigstens belægning i en mørk krog af haven hvor der ikke kan gro græs.
    Her har jeg også måtte grundvande, blæsten og solen har tørret jorden alt for hurtigt og det er på den her årstid man skal sørge for at roserne ikke tørrer ud.

    Masser af rosen hilsner herfra Casa Rosen :o)

    SvarSlet
  2. Dæl´me et flot resultat :) :) og når så roserne springer ud ?? uha... det bliver flot ;)
    go' weekend do..

    SvarSlet
  3. Det var godt, pladsen blev færdig. Resultatet er blevet fint, og jeg håber, pladsen vil blive flittigt brugt til afslapning og hygge igennem havesæsonen.
    4. maj og lys i vinduerne hører sammen, sådan er det også hos os.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  4. Hei Tina, så fantastisk flott du har det i din hage. Veldig morsomt å se at du liker å legge stein på ulike måter. Jeg elsker å lage små steinprosjekt i min hage.
    Nydelige roser du har på den nylagede plassen. Minerva var helt unik.

    SvarSlet
  5. Hej Tina
    Hold op, hvor bliver det flot hos dig.
    Jeg havde også et kæmpe belægningsprojekt sidste år, som også involverede en masse pigsten, så jeg ved om nogen, hvor stort et arbejde det er I har lavet.
    Det ser rigtig flot ud.
    Venlig hilsen
    Malene

    SvarSlet

En kommentar er altid værdsat.