Sidevisninger i alt

onsdag den 25. juni 2014

Det rene guld

Min gul-orange rose - desværre med ukendt navn.
Det er da irriterende at jeg ikke kan huske hvor jeg har den fra, jeg ved kun at jeg har sat en stikling i drivhuset for to-tre år siden, en stikling som det forekommer mig at jeg kom til at slå af en rose jeg skulle have i forvejen. Men jeg har ingen anden rose i denne farve.

Den har kraftige grene, helt op til flere centimeter i diameter og blanke - til tider lidt mørke - blade.
Rosenknopperne er gul med pink striber, når den springer ud er den mere orange med gule og pink aftegninger.

Jeg har i facebookgruppen "Roser" prøvet at efterlyse navnet, uden resultat.

Men uanset navn, er den jo smuk alligevel!

Jeg har lige været så heldig at have besøgt Claus Dalbys have i søndags. Der var en masse lækre roser. Det var et dejligt besøg, som jeg snarest vil bringe billeder fra.










Rosen når den er ved at takke af.

5 kommentarer:

  1. Dejligt med et mysterium, hvor er farven bare flot!
    Tror du er på et af mine billeder fra Claus Dalbys have, dog ikke dem jeg har sat ind! Glæder mig til at se dine billeder fra besøget, om du har andre vinkler end dem der er vist rundt omkring:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette. Vi kunne have holdt et helt blogtræf hos hr. Dalby, hvis vi havde kunnet kende hinanden. Hvis der bliver en anden gang, hvilket jeg håber, må vi have navneskilte på! Du må da gerne sende mig billedet, hvor jeg er på? Min søster som var med grinte ellers grumt af mig, da jeg mest stod i alle mulige vinkler med enden strittende bagud - når jeg skulle fotografere. Jeg tog 235 billeder...

      Slet
    2. Hej Tina!
      Ja det kunne vi, fik også hilst på andre bloggere, men det lille billede vi har på vores profil er det ikke let at genkende udfra, så din løsning er fin, til en næste gang:-) har været inde for at kigge efter billedet af hende jeg tror er dig, men har slettet det, yderligere har jeg også tømt skraldespanden, men billedet er næsten magen til det jeg ligger ud med i mit indlæg, bare lidt flere mennesker på. æv kunne have været morsomt, og om det er dig, du var i alle tilfælde ikke med rumpen fremme der;-)
      Kh Anette

      Slet
  2. Ååååh hvor yndig!!! Minder mig om 'Night Light'.

    Hjerteligst

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror du måske har ret, den har i hvert fald lighedspunkter, selvom de roser der i øjeblikket er udsprunget er mere ensfarvede.

      Slet

En kommentar er altid værdsat.