Sidevisninger i alt

tirsdag den 17. marts 2020

Hjemsendt - Covid-19


Hjemsendt er så meget sagt, det er nærmere hjemmearbejdende.
Jeg er vant til at sidde med to skærme og et lækkert tastatur m/mausetrapper, så det er noget af en omvæltning at sidde med en bærbar med en gammeldags mus. Det går lidt mere slow, især når jeg skal skrive tal.
Fordelen ved at sidde herhjemme er pauserne. Man kan sidde hele dagen og arbejde med havetøj på og så tage et kvarters pause i haven uden at skulle bruge tid på omklædning. Jeg er begyndt at grave de irriterende brombær op langs hækken. Det er et hårdt arbejde jeg alligevel ikke holder til at gøre i alt for lang tid. Et kvarter her og der gør en stor forskel.. selv om der er lang vej endnu.

Jeg har også gjort nogle bakker klar til at blive sået i. Det er i næste pause tror jeg eller efter fyraften eller i morgen.
Jeg har en tendens til at få jorden gjort for våd. Det er derfor klart en fordel at vande dem og gå fra dem, så de kan dryppe af.


Såbakkerne her er nogle billige nogle der har været brugt i flere år. De er OK i forhold til prisen.
Arbejdet kalder.

9 kommentarer:

  1. Det er en af fordelene ved at have have... der er hele tiden småting, man kan give sig til. Ikke mindst i disse tider.
    God arbejdslyst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja på den front bliver man aldrig arbejdsløs 😱

      Slet
  2. Dejligt at du kigge hjemme at jeg hjemmefra, jeg godt godt det med at gå fra et
    med musetrapper, det er så svært at undvære, når man først har vænnet sig til dig. Jeg har en, men kan desværre ikke bruge den herhjemme.
    God arbejdslyst når du kan komme en tur i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Først yde så nyde - er det ikke sådan den er?

      Slet
  3. Ja det er godt nok anderledes at skulle arbejde hjemmefra, i forhold til at sidde på kontoret. Håber at du holder humøret oppe - og på den lyse side vil der jo alt andet lige være mere tid til haven.

    Jeg bruger meget tid herinde for at finde ud af hvilket haveprojekt vil skal i gang med https://jmkiil.dk/shop/24-redskabsskur/

    SvarSlet
  4. Der er ingen transporttid = mere tid i haven. Jeg må tjekke dit projekt ud.

    SvarSlet
  5. Skønt med haven til pauser, men sikkert noget besværligt, at arbejde hjemme. Jeg går også hjemme, men som timevikar behøver jeg ikke arbejde herhjemme.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  6. Det er med at finde fordelene, når situationen er, som den er. Haven bliver man heldigvis aldrig færdig med. Om ikke andet kan man da altid tage en kaffepause derude.
    Pas godt på dig selv!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  7. suk... bare at jeg kunne arbejde hjemmefra ;) - og hvor er det da fedt at holde arbejdspause i haven :)
    snart go' weekend

    SvarSlet

En kommentar er altid værdsat.