Astrid Lindgren roser

Det er eventyrligt når Astrid Lindgren roserne blomstrer. Farven kan diskuteres - den passer ikke ind alle steder, men alligevel kan man ikke andet end at holde af den.
Roserne er plantet for 3-4 år siden. Det var meningen at de skulle være så høje at de kunne titte over pilehegnet - 120 cm stod der at de blev. Men trods gødning og positiv snakken med dem, er de kun lige UNDER hegnet. Jeg tror de provokerer mig! Nu er hegnet også så råddent at vi næsten lige så godt kan fjerne det. Så kan vi se roserne når vi sidder på terrassen.



Mellem roserne gror der brudeslør som jeg har sået for et par år siden. Det er faktisk første gang de er blevet så høje. Som bunddække er der en slags verbena, navnet kender jeg desværre ikke, der er også nogle små lavendeler og et par enkelte morgenfruer som har forvildet sig herhen. Og som der ses på billede nr. 2 også en lilla klokke som jeg mener skulle være noget jeg har sået, men min mor siger at jeg skal skynde mig at fjerne den, det er det rene ukrudt, så det må jeg hellere gøre inden den smider frø. - men den er så sød så jeg må lige nyde blomsterne først.

Og nu har jeg FERIE!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!