Jeg kan ikke sige at jeg har tulipaner i industrielle mængder, som Claus Dalby ynder at sige. Men jeg må indrømme at før jeg begyndte at læse hans blog, havde jeg ikke det sammen antal tulipaner i haven - og slet ikke mellem stauderne.
Nu er der tulipaner her og der og allevegne. Jeg supplerer hvert år den orange-violette sti langs hække og bag drivhuset og staudebedet. En sti der ikke altid er til at finde for mos, syrenskud og viltre geranium og løvefod, jeg har plantet for at holde ukrudtet nede - hvilket kun lykkedes moderat. Hækken - Ribes Alpinum Dima - gror ud til marken og der kommer stakkevis af ukrudt ind herfra.
Jeg har rigtigt meget mos i mine staudebede - det er en ren plage.
Nå, men vi kom fra tulipanerne.
Som I ser herunder, er det ikke en friseret del af haven (har jeg nogen steder der er det?)
Men i foråret nyder jeg at gå her og elsker disse to farver i forskellige nuancer.
Jeg har en masse forskellige tulipaner i forskellige former og nuancer - her en opremsning:
Orange:
Sunlover
Orange emperor
Ballerina - yndlingen over alle yndlinge!
Lambada
Blushing apeldoorn
Apeldoorn's elite
Orange princess
Princess Irene
Violette:
Purple dream
Purple prince
Negrita
Purple flag
Blue beauty
Når løgene er sat, gemmer jeg forsiden af posen, hvorpå der noteres hvor de er lagt og hvilket år.
Alle forsider samles i en trækasse, som bliver studeret, når behovet opstår - ca. et par gange om året!
Det sidste billede her er ikke fra stien, men fra gårdhaven foran drivhuset. Her gror flest spring green og night queen samt andre mørke tulipaner fx. Paul Scherer, Havnran samt Ronaldo.
Nu glæder vi os til foråret.
Der er en lækker sti, du kan glæde dig til at gense.
SvarSlet
SletTak Marie, det er om at glæde sig over de små ting i livet
Dejligt med tulipaner på en vild sti, sådan ser stierne også ud hos mig :) Det er svært at holde ukrudtet væk, når det kommer ind ude fra.
SvarSletDejligt at høre, at det ikke kun er hos mig...
SletNår det bliver forår, belønnes ens flid med at lægge tulipanløg. Det ser flot ud i dine bede.
SvarSletHilse Elna
Ja, arbejdet at lægge dem er ikke det mest spændende!
Sletjeg elsker også tulipaner, men syntes desværre ikke at de holder så længde i haven - dæl'me trist..
SvarSletSådan har jeg også haft det, men nu tænker jeg på dem som "forårets sommerblomster" og hvis de kommer igen, er jeg glad - og heldigvis er der mange der kommer igen og igen hos mig. Selvom jeg er bekymret for mosegrisens hærgen i den bløde jord.
SletDejlige farvekombi :)
SvarSletJeg er begyndt at lægge flere botaniske tulipaner, fordi de andre også forsvinder her, selv Queen of Night og Spring Green, som jo ellers skulle være trofaste.
De botaniske skulle være bedre til at brede sig - de jeg har gør det, så håber de nye også vil.
Jeg køber stadig de andre tulipaner også, men kun 10-40 stk af hver. De nye sættes i krukker, hvor de pynter så flot.