Sidevisninger i alt

torsdag den 23. august 2012

Det sure med det søde…

Ind imellem er der også de mindre spændende opgaver i haven. Såsom rengøring, ukrudtshakning og sneglejagtning. Når man har krukker og pynteting stående, går det pæne og charmerende lidt af det når edderkoppespindende nærmest dækker det og visne blade når op til kanten på krukkerne. Så i sidste uge havde jeg sådan en oprydningsuge:
Jeg samler på zinkting: vandkander, fade, urtepotteskulere - ja sågar varmedunke i zink har jeg et par stykker af. Det hele blev afvasket og her ligger noget af det i gårdspladsen og tørrer i sol og blæst.
IMG_2429
Nogle af krukkerne var også lige lovligt grønne. Jeg kan godt lide de hvide kalkrande, men når et tykt fedtet grønt lag dækker det meste af krukken, synes jeg det er mindre pænt. Altså gik jeg også igang med en krukkeforskønnelseskur (vand og sæbe)
Vis album
Så var det også det her kære bed, som var lettere tilgroet inden vi tog på ferie, men dog helt galt da vi kom hjem. Store græstotter stod stolte som om de belærte mig om at ligemeget hvad jeg gjorde skulle de nok overleve…. og jeg vendte hovedet bort i lang tid. Men en aften med stille vind og tilpas temperatur tog jeg mig gevaldigt sammen og fik det hele fjernet på een aften! Hold da op hvor var jeg træt. Heldigvis var græstotterne til at trække op og de der ikke var, fik et ordentligt hak med hakkejernet – op med dem – og det kom de.
Vis album
Herover før-billeder og herunder bagefter:
IMG_2474
IMG_2475
Ikke at jeg ret godt kan lide bar jord, så næste år vil jeg have sået nogle kraftige sommerblomster i bedet, så hvis du har nogle forslag, så skriv endelig. Meningen er jo at rhododendronerne skal have plads til at vokse op – der skal nok også et par flere plantes… Den grønne klat lidt længere henne er disse:
IMG_2463
Edderkoppeblomst – cleome pink queen
De blomstrer fra juli til frosten kommer. Flotte planter, men ikke så buketvenlige, da de har lidt torne på stænglerne.

I den anden ende står et par blåbær buske med en hel del bær. Jeg mente ellers at der mindst skulle være to forskellige slags/arter for at give bær, men det ved disse nok ikke.
Dem kunne jeg jo også plante lidt flere af, kommer jeg i tanke om..
Og sidst men ikke mindst - sneglejagten – dem har jeg altså ingen billeder af – I kender dem vel også selv måske lidt for godt! I år og også sidste år har jeg haft en del flere end jeg plejer, efter at have været bagefter mine naboer i omegnen i flere år. Men jeg skal da love for at jeg har indhentet dem. ØV.

tirsdag den 21. august 2012

Under kirsebærtræet

I aften i haven stod jeg under kirsebærtræet med mit kamera. Jeg prøvede at tage billeder hele vejen rundt og her er resultatet. Altså det var ikke meningen at haveslangen skulle ligge og flyde, men hvad… skidt pyt…
IMG_2501
Garagebygning
IMG_2511
Vestgavl af hus med krukker
IMG_2502
Terrassen (og vandslange) samt stendiget ud mod marken – med tøjsnor og fodboldmål
IMG_2510
“Fodboldbanen”
IMG_2509
Halvmånen af bla. sergentæbler som blomstrer så skønt i maj, men nu er det lidt af et vildnæs – trænger til en “let studsning”
IMG_2508
Her skråer det pænt opad til bålstedet, flagstangen, den runde terrasse og det runde gule bed (hvor der er mest hvidt nu)
IMG_2507
Dette er mod syd og vest (th) og oppe i hjørnet er der næsten altid læ. Samtidig beskytter bakken mod vestenvinden, så vi også ofte har læ på terrassen ved huset. Til højre ses mit forholdsvise nye lille bed som skulle blive overvejende blå…
IMG_2506
Her er en del af det store staudebed, som er trekantet.
IMG_2505
Spidsen i trekanten er det kirsebær jeg står under og som måske skal fældes, da det giver skygge på terrassen når vi spiser
IMG_2504
Den anden side af staudebedet, med drivhuset for enden.
Bag drivhuset er der køkkenhave.
IMG_2503
Og så er vi nået til vejs ende, her er garagebygningen igen.
I den store krukke er der kæmpedahlia, se her er en af dem i en suppeterrin:
IMG_2480

lørdag den 18. august 2012

Høsten i hus

Nej, vi er ikke bønder, men vi har marker til alle sider og kan følge godt med i al slags markarbejde.
Jeg har taget nogle billeder af marken øst for os, nogle fra mit soveværelsesvindue og derved fulgt tidens gangMaj 2012-6 057
Vores kat Bølle på stendiget hvor hveden står rank og grøn
Maj 2012-6 033
En majmorgen med dejligt solskinsvejr
IMG_2173
Først i juli
2012 august 071
Og så er det først i august – og hveden er snart moden.

IMG_2454
Og overmodent – at se på i hvert fald.
IMG_2465
Endnu et morgenbillede
Og nu bliver der høstet:
IMG_2471
IMG_2473
Og halmen bliver presset – billedet taget fra tagvinduet.
IMG_2479
Og så får I også lige et vue den modsatte vej med staudehaven bag kirsebærtræet (som er fældningstruet, da den giver massiv skygge om aftenen når vi spiser aftensmad på terassen)

lørdag den 11. august 2012

Floks i lange baner

IMG_2421
Jeg har rigtigt mange floks i mit staudebed – de fleste har jeg "arvet" og kender derfor ikke navnene på dem. Ovenstående fandt jeg pludseligt ud af at jeg havde 11 steder!!! Det er da vist også lige at overdrive. Omvendt passer de godt ind alle de steder de står, men det kunne da godt være jeg skulle udskifte et par stykker med et par nye slags.
IMG_2424
Rosapink floks som passer fint sammen med andre blomster som jeg tit plukker en buket af.
IMG_2425
Ren hvid floks – en rigtig yndling.
IMG_2426
Ovenstående har jeg det lidt blandet med, for selv om det ikke umiddelbart er at se på billedet, er farvet lidt over i det skarlagenrøde farve og den er alså lidt ved siden af hvad jeg godt kan lide. Men på afstand lyser den vildt meget op på bedet og tiltrækker opmærksomheden.
IMG_2427
Den nyeste lilla/hvide floks som jeg mener at have købt hos Staudefeen.

Har du også floks i haven?

torsdag den 9. august 2012

Roser, postkasse og lavendler..

Ja, en sjov blanding i overskriften, men det indikerer barer at det omhandler "’lidt af hvert’.

Vis album

Efter at vi skal have postkassen ved skellet, har den stakkels postkasse stået der sådan lidt Palle alene i verden. Derfor er dens indsats belønnet med et par roser. Roserne har jeg vist frem før, se her - men jeg havde ikke fået dem plantet. Jeg er sådan ret langsom når jeg skal bestemme hvor planterne skal stå. Faktisk har jeg flere gange set planter gå ud før de fik en plads. Fy.
Men i går aftes fik jeg en uventet aften alene hjemme. Dvs. jeg skulle ikke sørge for mad og da jeg selv havde affodret mig med en tallerken havregryn, gik jeg i haven. Ahhh.
Jeg fik vandet roserne grundigt og så gik jeg igang med at grave et “gaf” (hul), men hold da op hvor var det stenet. For det første var der grus under græsset, og da jeg endelig fik dét fjernet, var der mange større sten nedenunder, se den lille bunke ved siden af postkassen. Det er nok overskud fra den gang stendiget blev lavet. Men langt om længe kom roserne da i jorden og vandet nok en gang. Se i øvrigt den kæmpestore flotte brudeslør der vælter ud over stendiget. Er den ikke bare flot?
Når jeg går i haven er det hele lidt uorganiseret. Lidt her og lidt der, men man kan se hvor vidt jeg kommer, for der er småstakke af ukrudt og plantedele overalt hvor jeg kommer frem.
IMG_2393IMG_2394
Der var mange mælkebøtter, græs og brændenælder langs den udvendige side af stendiget og her et par stakke (som venter på min mand…) Men trillebøren kan da også blive fyldt:
IMG_2409
Så vidt kom jeg inden ryggen sagde STOPPPP for nu.
IMG_2395
Og lige et par lavendelbilleder fra stendiget:
2012 august 0762012 august 077
2012 juli 043
Det sidste billede er fra 1. juli – det er aftenlyset, der giver den en anden farve tror jeg. Næsten som fløjl at se på.

tirsdag den 7. august 2012

Gæt et redskab

Dette redskab – ja, for det er lige hvad det er – står ved vores gavl ud mod haven. De fleste spørger hvad det er for en ting og vi siger altid: Prøv at gætte!
Og det må du også gerne.
Jeg har lige nu en lille udstilling af brune potter fra oldemor, mormor og mors tid + et par enkelte nyere ting iblandt.
2012 august 011

Smukke sommervalmuer

Nu er mine sommervalmuer endelig begyndt at blomstre. De er sået i køkkenhaven og der trives de godt.
Jeg ved desværre ikke hvad de hedder, men de er købt hos Isabellas for et par år siden. De fleste er enkeltblomstrene – lyslilla med mørke aftegninger, men enkelte er “multiblomstrene” med frynser over hele hovedet..Smiley, der blinker
Jeg er først og fremmest helt vild med farven, og næste år vil jeg så dem hist og her og alle vegne, hvor der skal/kan være et lilla indslag – og dem kan man jo ikke få for lidt af.
Jeg har masser af frø og flere på vej – og de er meget villige til at gro. Højde: 'hagehøjde' (på mig altså)..

onsdag den 1. august 2012

Humle

Juli 2012-2 058Juli 2012-2 059Juli 2012-2 060
Jeg har humle i haven og jeg er i syv sind hvad jeg skal gøre ved den, for den er vild og frodig og vokser uden nåde ind over alt og alle. Jeg har ikke rigtigt fået udtænkt et ordentligt stativ til den. Egentligt ville det være flot med nogle lange stager, men det er jo ikke sådan at få slæbt med hjem i bilen..
Hækken til venstre og den store buskbom til højre er indvaderet og en rose skal jævnligt skæres fri.
Jeg har fået den ved en afdød nabokone og synes derfor den er værd at bevare, men jeg er også lidt træt af den.

søndag den 29. juli 2012

Støvregn

Skulle lige et smut i garagen – men kom til at gå i drivhuset – og det afstedkom at jeg gik en lille tur i haven med kameraet… Det har nemlig regnet – temmeligt kraftigt en overgang. Men det sidste regn må have været støvregn. Der hang regndråber overalt i planterne. Det er fasinerende! Næsten som et edderkoppespind – og det måtte foreviges.
2012 juli-1 023
Denne rose – Julia Poulheart – har jeg lige købt 2 styk af i går på Magtensbølle Planteskole på Fyn. Den er sart lyserød/cremefarvet og med mørkt blank løv og meget yndig.
Min søster har lige haft fødselsdag og hun ønskede sig roser. Så jeg lavede en udflugtsdag, hvor vi skulle besøge planteskolen hvor jeg har købt planter før og derefter skulle vi på havebesøg. (Tak for tippet til Anomym). Men da vi var på planteskolen, begyndte det at øse ned og tordne. Vi havde alverdens ting med: Madpakken til morgen og middag. Tæpper og puder til pausen med indlagt middagslur, fotografiapparat og diverse drikkevarer, men ingen regntøj. Da vi kørte fra planteskolen var vi begge temmeligt våde og kolde, så vi blev enige om at vi nok ikke skulle mere ud i regnen, hvis vi skulle undgå at blive forkølede. Regnen så heller ikke ud til at holde op foreløbigt, så vi kom ikke på havebesøg … men kørte i Rosengårdscentret i Odense, hvor vi fik shoppet noget så eftertrykkeligt. Fra Magtensbølle Planteskole kom Ulla hjem med 7 roser og jeg 2, samt lidt bunddække. Men vi kunne have brugt meget mere tid til at gå og kigge (og penge) hvis der havde været tørt lidt længere.
2012 juli-1 016
Violfrøstjerne med dråber
2012 juli-1 017
Vanddråber på asparges
2012 juli-1 030
Nyinvestering: Dalia “Happy Wink” med flotte pink enkle blomster og mørkt løv.
2012 juli-1 021
En af mine yndlinge: Rosen “Aloha”, som skulle være en høj rose, men som ikke er det. Den skulle gro op af en rosenbue, men den er nok kun 50-60 cm i år. Jeg har fået at vide at der findes en ny og en gammel udgave af Aloha og den lille er den gamle. Men yndig er den og den dufter helt perfekt.
2012 juli-1 019
Spydverbena – en dejlig staude som jeg godt kunne tænke mig flere af.
2012 juli-1 025
Og så lige et nærbillede af Julia Poulheart igen. Lige til at spise.
Ferien er nu slut og hverdagen kalder. Vi har haft en dejlig ferie hvor vi har fået lavet badeværelse, været på ferie i Cannes i Sydfrankrig og besøgt familie. Haven har været lidt på standby – især pga. vejret. Men faktisk er min have baseret på at jeg kan holde fri fra havearbejdet midt på sommeren og bare nyde det.
Dejligt!

fredag den 27. juli 2012

Åben have på Fyn?

Ja, jeg ved godt jeg er sent på den - det er jeg ret tit...
Men jeg sidder og planlægger en tur for min søster og jeg. Vi skal på udflugt til en planteskole på Fyn, og i den forbindelse ville jeg se om der var nogle åbne haver på Fyn - i morgen lørdag. Men jeg kan ingen finde. Men mindre der er en stedkendt der ved hvor der er en god en. Vi er især interesseret i roser og stauder, men er ellers ikke kræsne....
Min familie og jeg er næsten lige kommet hjem efter en god uge i det franske. Dejligt med varmt vejr - det var tiltrængt for de frosne lemmer. Heldigvis kom vi også hjem til godt vejr.
Og haven! Den var lige præcis sådan som jeg gerne vil have den. Lidt vild og meget blomsterrig. Her i juli behøver jeg ikke at gøre det store, den passer nærmest sig selv. Selvfølgelig er der noget ukrudt her og der og drivhus og krukker skal selvfølgelig vandes. Men derudover kan jeg læne mig lidt tilbage og bare NYDE. Og det gør jeg så. I dag har jeg dog været en tur rundt og klippet lidt stauder ned hist og pist og nappet lidt ukrudt. Der var mange selvsåede asketræer, som blev halet op af mit akeleje og julerosebed.
Hov, jeg ville indsætte billeder, men den mulighed er fjernet? Eller er det min computer der har en fejl 40... I må have det tilgode.