Nu er vi ikke sådan nogle som planlægger før vi køber, så gode råd var dyre da vi kom hjem. Jeg har altid gerne ville gøre indgangspartiet lidt mere hyggeligt og foreslog at vi plantede det ved den lille "indgangsterrasse" foran husets døre.
Til trods for at vi en gang fyldte gårdspladsen op med murbrokker og andet godt, fik vi gravet en pænt hul og fik plantet træet.
Træet groede pænt til allerede det første år.
Her er træet i dag på anden sæson hos os. Jeg klippede spidserne i det tidlige forår. Spidserne bliver tit tørre og jeg tror det er en tilbagevendende opgave.
Vi blev hurtigt enige om at vi da også ville have et træ på den anden siden af terrassen. Det måtte vi så vente med til dette års bryllupsdag. (pengene hænger jo ikke på træerne vel?)
Jeg spurgte min mand om vi ikke skulle lave en tur ud af det. Coronaen havde holdt os hjemme i lang tid, og vi trængte til at "komme ud".
Vi tog derfor til Fyn og besøgte Magtensbølle planteskole. Stor var vores skuffelse, da de ikke havde det ønskede træ og sagde at det fik de først i efteråret.
Vi kørte derfor videre til en anden planteskole i nærheden, som havde flere lidt tynde udgaver af træet. Vi valgte det pæneste og var glade.
Men men, det stakkels træ vil ikke rigtigt trives. Vi har vandet det moderat og talt med det, og det gror da, men ikke meget. Bladene er små, med enkelte halvstore blade imellem. Øv.
Nu ser vi tiden an til næste år og ellers må det skiftes ud! Men det er lidt øv, for det er jo allerede et år bagefter - mindst.
Hvad kan man lære af det? Moralen må være: Skal du have to ens træer, skal de købes samme sted og samme tidspunkt.