Tuipaner i posevis

Jeg kan ikke sige at jeg har tulipaner i industrielle mængder, som Claus Dalby ynder at sige. Men jeg må indrømme at før jeg begyndte at læse hans blog, havde jeg ikke det sammen antal tulipaner i haven - og slet ikke mellem stauderne.

Nu er der tulipaner her og der og allevegne. Jeg supplerer hvert år den orange-violette sti langs hække og bag drivhuset og staudebedet. En sti der ikke altid er til at finde for mos, syrenskud og viltre geranium og løvefod, jeg har plantet for at holde ukrudtet nede - hvilket kun lykkedes moderat. Hækken - Ribes Alpinum Dima - gror ud til marken og der kommer stakkevis af ukrudt ind herfra.

Jeg har rigtigt meget mos i mine staudebede - det er en ren plage.

Nå, men vi kom fra tulipanerne.

Som I ser herunder, er det ikke en friseret del af haven (har jeg nogen steder der er det?)

Men i foråret nyder jeg at gå her og elsker disse to farver i forskellige nuancer.

Jeg har en masse forskellige tulipaner i forskellige former og nuancer - her en opremsning:

Orange:

Sunlover

Orange emperor

Ballerina - yndlingen over alle yndlinge!

Lambada

Blushing apeldoorn

Apeldoorn's elite

Orange princess

Princess Irene

Violette:

Purple dream

Purple prince

Negrita

Purple flag

Blue beauty

Når løgene er sat, gemmer jeg forsiden af posen, hvorpå der noteres hvor de er lagt og hvilket år.

Alle forsider samles i en trækasse, som bliver studeret, når behovet opstår - ca. et par gange om året!

Det sidste billede her er ikke fra stien, men fra gårdhaven foran drivhuset. Her gror flest spring green og night queen samt andre mørke tulipaner fx. Paul Scherer, Havnran samt Ronaldo.

Nu glæder vi os til foråret.

Engletrompeter

Engletrompeterne er stadig flotte, ja faktisk har de lige nu flere blomster end de har haft hele sommeren. Alligevel er der mange der er ved at klippe ned og ind allerede nu, kan jeg se på de sociale medier.
Jeg nyder dem stadig, selvom vinden tager noget af glæden, der er brækket indtil flere af de bløde grene.
Dette billede tog jeg i går morges, inden jeg tog afsted på arbejde. Det havde regnet hele natten, ja i flere dage, så jeg havde ikke vandet helt så trofast, men det burde jeg have gjort, for om eftermiddagen så de således ud:

Alle blomsterne var visne i spidserne - og jeg tror det skyldes manglende vand og til dels blæsten.
Heldigvis har jeg også denne smukke orange sag:

Og en dobbelt hvid. Desuden har jeg også en brogetbladet med gule blomster, som jeg af en eller anden grund ingen billeder har af.

Engletrompeterne er meget tørstige. De kan sagtens bælle 10 liter vand i døgnet. De er også gødningskrævende. Jeg har brugt ganske almindelig drivhusgødning og ca. 1 gang i ugen er vandet tilsat et par hættefulde 3 dobbelt salmiak.

Jeg har lige været i Sydspanien, hvor vi under en vandretur så dette pragteksemplar. Er det ikke vildt? Der var dog et hus på den anden side af vejen, så jeg formoder at det blev vandet. I øvrigt er der drypvanding overalt dernede.

Skæbnebusk - Clerodendrum Bungei

På vores østgavl er der kun 1½ meter til vores dobbelte stendige, som er vores skel. Herpå vokser der kæmpestore lavendler, som vælter ud over den smalle passage. Nu har jeg netop klippet dem, mere om det en anden gang.

Alligevel har jeg plantet flere planter op mod muren, længst væk en stor og meget smuk rose: Alkymist. Den kan ses på lang afstand når den blomstrer.

Det gør den ikke nu, til gengæld blomstrer denne skæbebusk - Clerodendrum Bungei. Den har stærkt pink og smukke blomster, som insekterne sværmer omkring. 

Sidste år i den ekstremt varme sommer, var duehalerne vilde med dem. I år har jeg ikke set nogle af de dagaktive natsværmere med den lange sugesnabel.

Jeg fik et lille skud af en haveven for en del år siden og den formerer sig godt, så godt at der kan gives skud væk i ny og næ.

 

2018

Drukkenbolte

I disse dage med over 25 grader varmt vejr, er der nok af tørstige drukkenbolte i haven. Ikke mindst dem i krukkerne. Jeg er blevet rigtigt glad for engletrompeter og har 4 stykker som skal have mange liter vand hver dag.  Men det er nu ikke dem, jeg har billeder af denne gang. Mine to oliventræer har bunddække af australske violer, de overlever fint nogle få frostgrader på samme måde som oliventræerne. Men de er meget tørstige !!

 

Man kan dog hurtigt se når de mangler vand - de klasker sammen omgående - men rejser sig hurtigt når de får en halv kande vand...

Og når der er vandet, kan vi med god samvittighed sætte os ind i drivhuset og drikke... rosé

Roser i gårdspladsen

 

Vores gårdsplads har altid været mere praktisk end pæn. Vi har en bæk der løber langs grunden og der vokser meget ukrudt. Vi kan ikke gøre så meget ved det på den anden side, der vender over mod marken, men nu har vi da fået gjort lidt på vores side. Vi kørte noget mere jord på, så det blev lidt mere jævnt, inden vi gik igang med at lave kredse i sten og fik afgrænset gårdspladsen lidt mere.

I forvejen havde vi lavet tilsvarende kreds to andre steder, nemlig ved postkassen og en halvcirkel om et træ, se her 

 

 

Herover er der "tegnet op" - jeg synes at kredsene skulle gå lidt ud i gårdspladsen

Selvom det er meget tidlig forår, og der skulle godt med tøj på, elsker min mand sådan nogle småprojekter, så der skal ikke megen overtalelse til.

Her omkring 1. maj 2018. Da der ikke før har været en egentlig afgrænsning til gårdspladsen, er der rigtigt meget grus og andet skrammel, læs mursten i jorden. Jeg siede gruset fra, hvilket ikke anbefales - bevægelserne gav mig ondt i ryggen resten af sommeren.

 

Så blev der plantet, jeg fik fat i nogle fine barrodsroser fra Bilka i sidste øjeblik.

3 stk. Grand Award og 3 stk. Sympathie, begge røde slyngroser med duft. Grand Award bagerst og Sympathie bagerst i hver kreds.

Det første år i 2018 groede de godt til og havde endda fine roser.

 

Sommer 2019: Begge er groet godt til, dog fører Grand Award helt klart. Sympathie har endnu ikke søgt særligt meget opad. De røde valmuer, som er helt orange ved siden af roserne, er kommet af sig selv. Jeg synes de er smukke sammen.

Søndagsprojekt

Først skal I lige se den smukke lilje, som jeg købte for ikke længe siden. Roselily 'Sita' - jeg får altså flere og flere liljer, både i hvide, lyserøde/rosa og gule. De bliver dog plantet i hver sit bed. Jeg er slet ikke vild med liljer i en stor broget blanding.

Jeg har haft en dejlig weekend, sådan en rigtig "inden for matriklen-weekend". Sovet længe, set lidt TV og været i haven i nattøj...
I min plantebørnehave var der en del planter, der trængte til at blive plantet ud og en potte var gået i stykker på en pænt stor buksbom. Så jeg besluttede at lave et lille hjørne lidt pænere.
Jeg plantede en buksbom og to mindre Ilex Crenata 'Convexa', en fin erstatning for buksbom samt tre solhatte. Bronchefenikkelen stod der i forvejen. Bagved står en udgået hyld, der er bevokset med efeu.
Lige bagved græsset går der en lille bæk - der er dog ikke særligt meget vand i lige nu. Alt ukrudtet er på den anden side af bækken og dermed ikke vores jord :-)
Det hele var lidt svært at få plantet, da der var masser af sten og mursten i jorden lige der.

Herunder på større afstand. Et par potter som skal flyttes et andet sted hen når blomsterne lige får bedre fat. Det er nogle sommerblomster, som jeg ikke fik plantet ud og nu kan de få nyt liv i et par krukker - måske. Den sorte kasse til højre er plantebørnehaven, hvor jeg læsser planter af i, når jeg kommer hjem med bilen fuld!

Apropos orange

Apropos orange farver, så blev jeg inspireret til at pynte min gamle vakkelvorne bænk med forskellige orange planter, tilført lidt lilla (og hvide pelargonier)

Lidt forelsket i de orangebrændte farver

Jeg har været på en del havebesøg denne sommer. Og jeg er altså blevet lidt forelsket i disse farver, som jeg sidst så i Jeanett Fruergaards dejlige have.

Jeg ønsker mig et større skærebed!

Disse staticer var meget brugte i firserne til tørrede kranse. Jeg husker tydeligt da jeg var i skolepraktik hos den lokale blomsterhandel. Jeg lavede kranse af staticer og evighedsblomster.

Nogle år efter var de næsten hadede, totalt out.

Men nu kommer de til ære og værdighed igen - og de er da lækre, især i disse farver ikke?

 

Blå mælkebøtter

Denne mælkebøtte som jeg måske fejlagtigt kalder den italienske mælkebøtte, købte jeg engang på et plantemarked. Den er høj - over en meter og har de mest vidunderlige lyse blålyslilla blomster og kæmpestore blade, som ligner en gigantisk forstørrelse af mælkebøtteblade.

Jeg har ikke kunnet finde noget om dem på nettet og stor var derfor min glæde, da jeg besøgte botanisk have i Kiel og fandt planten i en afdeling for vilde blomster. Jeg var klar over at den hed noget med Cichoriaceae, men ikke mere. Derfor tog jeg billedet herunder.

Men øv, når jeg googler det får jeg Enggedeskæg, en lille gul blomst som findes mange steder i Danmark. Så jeg blev snydt. Enten har de sat et forkert skilt og ellers har de sået sig selv på "en andens plads". Og jeg kommer ikke til Kiel igen tror jeg.

Jeg har klippet frøstandene af for en uges tid siden. Jeg skal ikke nyde noget af at have dem i hele haven. Et par af mine haveveninder har fået et skud og jeg sagde til dem at de skulle være omhyggelige med at vælge stedet de vil have dem, for de har dybe pælerødder og når man først har plantet dem, giver de ikke sådan op. Selvom man graver dem op og tror man har fået det hele med. Jeg syntes sidste år at den fyldte for meget og flyttede den et andet sted hen. Så nu har jeg to kæmpe store planter :-)

Strandkål og sten med huller

Hvert år holder vi pinse hos min onkel og tante. De bor afsides hvor børn og hundehvalpe frit kan løbe uden at skulle bekymre sig om biler. Vi møder den ældste generation samt fætre og deres børn, spiser, drikker og hygger max. Kommer væk fra hverdagen og haven...

Stranden er 100 meter fra huset. Kort sagt et paradis på jorden.

Jeg kan altid finde sten med huller på deres strand. OG strandkål. Og i år var der blomstrende strandkål. Den er altså bare så fin. Minder lidt om kæmpeslør, som jeg har et par stykker af, og som blomstrer lige om lidt. Strandkål kan spises. Læs mere om den her

En sten der ligner lidt en folkevogn, en sten med blære og en med en hval... Fantasien fejler ikke noget.

 Min moster, mor og tante sidder og skuer ud over havet, men snakken går.

Den mest pink pæon

Den første pæon er udsprunget her hos mig - og den er den mest pinke af typen. De røde bonderoser har blomstret en uges tid vil jeg tro og denne kom lige efter.

Den blomstrede også med to blomster sidste år, og nu er der tre, så hvis der kommer en hvert år, skal den nok blive et skønt syn med tiden.

Den hedder Ane Mona Flora og er købt for 10 euro i Kiekeberg i 2016.

Og så er den fotogen ...

Snart følger alle de andre efter. Det er da en dejlig /pæon-)tid!