Brønden - foto taget i sensommer 2017 |
Brønden set fra gårdspladsen |
Så den friske luft havde godt af ham, og ellers var det omvendt.
Da vi kom hertil i 1991 var gårdspladsen noget mindre og med en lille græsplæne og et grimt og stikkende læhegn ud til marken. Også et ganske godt mirabellatræ, som dog ikke var videre kønt.
Meget er sket siden, gårdspladsen blev udvidet, et stendige erstattede hegnet og græsplænen blev sløjfet. Midt i det hele var der en gammel brønd og deri var vores vandur. Rundt om brønden voksede en vild og frodig syrenbusk. Skraldemanden klagede over at han ikke kunne komme ind. Men vi kunne ikke sløjfe brønden. Så vi fjernede buskadset, men byggede på et eller andet tidspunkt midt i halvfemserne vil jeg tro, en brønd ovenpå jorden.
For nylig kom en uheldig fragtmand til at køre ind i den. Han var ked af det, og vi havde helt ondt af ham, da han fortalte at det havde været en rigtig møgdag. Han var flere timer forsinket, fordi han havde punkteret hele to gange.
Påkørt brønd |
Gennem årene har mange kommenteret den uheldigt placerede brønd og da den nu var helt i stykker, valgte vi at få lavet en solid jernplade, som kan tages op (når vanduret skal afmåles eller vi ønsker at bruge vandet i brønden). Vi snakker så - endnu om - hvorvidt vi skal opføre en "fake" brønd et eller andet sted i haven. Eventuelt med vand i.
I går gik manden så i gang med at bruge nogle af stenene.
Vi har et japansk kirsebærtræ ved stendiget, som jeg gerne ville have indrammet. Jeg havde samlet nogle chaussesten, men ikke nok. Men med nogle af de mindste sten fra brønden, kunne det blive lavet. Vejret var koldt, men der var vindstille, så han gik og hyggede sig med det.
Indrammet træ med chaussesten |
I nat har det sneet en del og det så vældigt hyggeligt ud, da jeg kiggede ud i morges. Men det blæser. Alligevel skulle der ikke mere end et pip fra mig om at det da også kunne være pænt med nogle sten ved postkassen.
Set fra postkassen |
Før omkring ostkassen |
Gårdsplads uden brønd |
Bag postkassen har jeg plantet et par Poulsen roser "Julia", hvoraf den ene døde sidste år samt forårsløg, som allerede er på vej op. Han fik strenge ordrer på ikke at gøre disse fortræd.
Så trods sne, vind og kulde, har han arbejdet flere timer derude.
Snelag søndag morgen |
Snelag søndag morgen |
Postkasse søndag eftermiddag |
Og jeg? Ja jeg er indendøre, gør ovnen ren (meget tiltrængt), læser lidt, lægger et tons tøj sammen, kigger på nogle blogs, rører en dej eller to sammen, strikker lidt, sætter en vask mere over, kæler med katten, nøjes med at kigge på badeværelset om det trænger... og spiser en nybagt fastelavnsbolle. Hav en god søndag.
Hold op hvor det pyntede både ved postkassen og ved træet. Mon ikke din søde mand har fået varme fastelavns boller da han kom ind ude fra kulden :o))
SvarSletMasser af havehilsner fra Linda
Jo han fik alle de fastelavnsboller han ku tænke sig.
SletHej Tina
SvarSletMorsom historie, noget af en postbil når den sådan får brønden til at gå op i limningen:)
Og det endte jo godt!
Ha en dejlig ny uge
Ja jeg har stadig ondt af den unge fragtmand. Han var ikke glad.
SletOg tak i lige måde.
Det er jo fint når der kommer noget godt ud af noget skidt. Der kom til at se fint ud ved både postkasse og træ.
SvarSletMvh
Lene Bedstemorshave
Det er altid dejligt med lidt nyt. Og man må udnyttes sin mands energi.
SletDet ser da rigtig godt ud og så kommer stenene jo ibrug igen.
SvarSletI har fået lidt mere sne end vi har her i Viborg.
Hilsen Bente.
Nu er sneen næsten væk igen. Kunne ellers godt tænke mig at prøve at sne inde - bare en enkelt dag.. Det er år og dag siden.
SletDejligt med en handy mand, som kan hjælpe når vi finder på nye projekter. Godt nok synes jeg at det må havde været en kold omgang, men han har nok arbejdet sig til varmen. Flot ser det ud. Hygge herfra
SvarSletTak i lige måde Leila
SletDet er ikke så tosset med en handy mand :) Nogle gange er det ikke så skidt at det ikke er godt for noget. Det var en fin måde at genbruge stenene på.
SvarSletDu har ret, når en dør lukkes, åbnes en ny - måske flere :-)
SletHej Tina.
SvarSletDet var godt nok ærgerligt, med den søde brønd. Jeg synes den gav meget stemning. Men jeres venner og familie har jo nok haft ret i, at den stod for upraktisk placeret. Jeg synes det er en super god idé, at genetablere den igen, måske inde i haven et sted. Måske hvor 4 stier mødes, eller for enden af en sti, som blikfang.
Men når nu det er sket, synes jeg også, at det er blevet rigtig fint med stenene rundt ved træet og postkassen.
Knus
Malene
Det var en fin måde at genbruge stenene på.
SvarSletผ่านเว็บ B2BET