|
Thomas Edison
|
Nu er jeg igang med anden uge på arbejdet... det er noget belastende :-)
Det går jo ud over ens fritid og haven bliver forsømt, især når man også lige får lagt møder om aftenen mandag-tirsdag-onsdag..
Mandag var jeg til møde med bestyrelsen i haveforeningen, vi er så småt påbegyndt at planlægge næste års program, så hvis du har hørt et særligt godt foredrag eller været til andet haverelateret, som kunne have interesse for andre, så må du gerne give mig et tip.
Om onsdagen - i går - var vi så på havevandring hos et par i Gråsten, som har anlagt en have på deres industrigrund.
Da de gik på pension, byggede de en hal til deres store interesse: Veteranbiler. Her går Gert og pusler med at restaurere gamle biler. De kører over hele Europa for at skaffe reservedele. Men hvad skulle de med grunden, nåh jo, hun kunne da lave en overskudsplantehave. Og der må have været godt med overskudsplanter i Lis to andre haver (parcelhushave og sommerhushave), for grunden er stoppet med dejlige planter i store mængder.
Gert har også 200 vinstokke på en skråning i haven, som han fortalte om på til et interesseret publikum.
De ældste vinstokke er 8 år og giver god vin - måske skulle man få plantet nogle vinmarker til... hmmm
Lige nu er der flest dahliaer... jeg tog nogle billeder af nogen af dem, desværre fik jeg ikke navnene på dem alle, men den her Thomas Edison MÅ jeg eje! Og også den lyserøde anemoneformede dahlia.
|
Thomas Edison med solhat |
|
Den flotteste pink dahlia |
|
En høj yndig lyserød dahlia |
Og den orange afdeling:
|
Dora |
|
Mangler desværre navnet |
|
Orange dahlia uden navn |