Sidevisninger i alt

mandag den 28. august 2017

Nyt liv under buskene

To buksbom som har stået alt for længe i alt for små krukker, blev i går med møje og besvær befriet, ved hjælp af save og andre redskaber - endda uden at smadre krukkerne!


Selvom jeg har givet gødning og vandet flittigt blev de mere og mere gule. Nu blev rødderne skåret op, noget af dem fjernet og derefter plantet under min halvmåne af opstammede buske, fortrinsvis sargentæbler, snebollebusk, kejserbusk, troldhassel og laurbær-kirsebær.

Der er forholdsvis mørkt, men over den sidste måned har jeg beskåret meget kraftigt og er endnu ikke helt i mål.
Her gror buksbom i endnu små størrelser, bregner, skovjordbær, hosta som sneglene tror er deres pivate spisekammer og hasselurt, som gerne skulle brede sig mere, nu de har fået lidt mere lys efter at have gravet en del bregner op.
I rundingen mod nordvest, mest vest, har jeg stammet så grundigt op at der snart er lækker ledig jord. Så nu skal jeg have plantet et eller andet spændende, som kan tåle skyggen. Der er dog også sol noget af tiden og så er det et sted man ser næsten fra alle sider af haven. Det er jo et luksusproblem at have ledig jord efter min mening... men der er så frygteligt meget at vælge imellem!

9 kommentarer:

  1. Hej Tina.Altid dejligt at få gang i noget nyt.og det med at opstamme har jeg jo gjort rigtig meget.Og har da også en del buskbomkugler.
    Jeg har et forslag til gode og robuste planter til det bare sted.
    Og det er alunrod som jo findes i mange farver og som er vinterhårdføre.
    har dem sel mange steder.Og især de helt mørke er jeg glad for.
    Håber du kan bruge mit råd Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Alunrod er et rigtigt godt forslag og jeg tror de vil trives der. Jeg har nogle få andre steder i haven. Tak Jette.

      Slet
  2. skønt med nye projekter i haven :) - mon ikke at bedet bliver fyldt op når du kommer forbi et plantemarked ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tim, du har ret, jeg elsker plantemarkeder og der kommer jo snart et hav af dem. Ses vi mon i Kolding d. 3.9.?

      Slet
  3. Det er herligt at få gjort noget ved sådan et område af haven. Sommetider ender det med næsten at blive et yndlingshjørne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie, ja det var i hvert fald tiltrængt, kan jeg især se efter at det er gjort.

      Slet
  4. Det var da noget af en præstation, at få sådan nogle ud af krukken uden den gik i stykker, jeg har ofret flere krukker på den måde.
    Dejligt med noget lys og spændende med lidt nyt jord til at plante i.
    mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Heldigvis var det nogle "tykhovede" krukker. Men vi brugte også alle vores fingerkræfter på det, en halede og sled i planten og en i krukken. Det er godt buksbommen er lidt træagtig, så den kan tåle det. Nu håber jeg de bliver grønne med tiden.

      Slet
  5. Ja nogen gange gør det virkelig godt at få frisk jord omkring rødderne. De står da rigtig fint dér under træerne - jeg kan så godt li´ når de danner en "hullet" hæk ved græskanten.
    Mange havehilsner Susan

    SvarSlet

En kommentar er altid værdsat.