I går aftes gik jeg – iført en varm jakke – en runde i
haven, hentede vasketøj ind, aede katten, kiggede til potterne med græskar, der
endnu ikke har spiret(!) og beskåret en rose jeg havde overset, plantet en
kaktus og en mos i en hver sin nye krukke – de stod bare der og trængte, og så
gik jeg endnu en runde i haven…
For en runde i haven, det er det jeg gør, når jeg ikke rigtigt
har tid til at iføre mig havearbejdstøjet, ikke orker, det er for koldt og det
blæser og alle andre småundskyldninger..
Nå, men jeg gik og talte hvor mange pæoner jeg har i haven –
26 fik jeg det til.. og jeg samler ikke på dem, men de hopper op i kurvene på
plantemarkederne og sniger sig ind i bedene. Nogle er store buske og andre er
så små, at det vil vare flere år før de blomstrer. Nogle er fra mit
barndomshjem, nogle er købt i plantecentre og plantemarkeder.
For nogle år
siden købte jeg et restparti knolde á kr. 8,50 i Bilka og satte dem i potter. Nogle kom og
andre gjorde ikke. Nu er de duelige plantet ud i bedene, de fleste er små endnu
- men nogle blomstrer!
Nogle af de ældste har jeg i flere år ønsket at flytte, men
har ikke turdet. Men i år bliver de flyttet, men de skal lige blomstre først.
Hvis vejret arter sig, bliver de flyttet efter blomstring, selv om det er bedst
at vente til september.
Jeg har også et par gode store klumper som jeg har købt på
et plantemarked for måske 5 år siden og de har aldrig kommet med en eneste
blomst, trods det at jeg plantede dem efter alle pæonplanteregler. HVIS de ikke
blomstrer i år, bliver de kasseret.
PS: Billederne er naturligvis fotos fra mit arkiv, stilkene er endnu flotte røde og ranke og der går laaangg tid før det går løs.
Glæde er længslen efter gentagelse.
ak...ja... du har det samme problem med de skide planter som sniger sig ind i haven ;) ;), men pæoner er sgu' da flotte :)
SvarSletJa, de er helt uundværlige
SletGlæde er længslen efter gentagelse - jeg har smagt på ordene, og hvor er de rigtige. Jeg fryder mig også over mine lange røde pæonskud. De er et sikkert forårstegn.
SvarSletDet er meget smukke billeder du viser af dine pæoner, blot savner jeg duften.
Hilsen Elna
Ja, en dejlig sætning jeg faldt over og har gemt i mit hjerte. Det passer meget godt til havefolket.
SletDuften må du desværre tænke dig til, den kan ikke digitaliseres - endnu :-)
Her er jeg på nøjagtig samme plan som du med pæonerne og bonderoserne jeg længes også helt vildt. Nu er der også begyndt at snige sig træpæoner ind i min have og de er altså spændende at følge fra de vågner og til de viser deres kæmpe blomster.
SvarSletRigtig dejlig påske til dig.(forhåbentlig har du fået frakken af)
Træpæoner - en enkelt har sneget sig ind hos mig. Jeg købte den på et plantemarked sidste år af en mand, som selv havde været oppe i bjergene i et land jeg ikke husker navnet på og taget frø af planterne der. Den er lige nu 15 cm høj, så det bliver spændende, hvornår jeg kan forvente at få blomster.
SletOg jo, frakken er kommet af her i påsken. Vejret har jo været skønt!