Sidevisninger i alt

onsdag den 7. november 2012

Hvad hedder den nu? Om at huske plantenavne...


Indrømmet - jeg er hverken god til huske navne på mennesker jeg ikke kender så godt - og på planter. Når jeg går alene og arbejder i min have kan jeg alverdens navne på alt muligt, men når nogen spørger om hvad en blomst hedder, er jeg blank som en skovsø i fuldmåne. Det samme gælder når jeg skal skrive her på bloggen. Jeg har haft flere indlæg liggende i op til flere uger (og nogen som aldrig er udgivet) fordi jeg ikke kan huske en plantes navn. Og nej jeg tror ikke jeg er ved at blive dement eller andet i den stil. Men for ca et halvt år siden fik jeg en mail fra øh.. hvad hed hun nu... Karin. Hun har indsamlet information om mange blomster og planter gennem 10 år og oprettet www.findhaveplanter.dk - en reklamefinanseret planteguide (uden pågående reklamer - jeg har i hvert fald ikke set nogen). Her kan man oprette sine egne plantelister og finde planter efter alverdens behov. Du kan søge på få kriterier eller i udvidet søgning hvor der er søgning på blomstringstid, blomstringslængde, duft, vækstform, løv, løvfarve, efterårsfarver, jordbundsforhold og om de er gode til binderi.
Jeg har i et stykke tid glemt (!) hvad siden hed, men nu har jeg endelig fundet den igen. Hurra.
Den er guld værd for en med en så dårlig plantenavnehukommelse som mig.

Nedenstående er mine egne billeder, men teksten er kopieret fra siden.

Geranum pra. `Plenum Violaceum´

Engstorkenæb

40-50 cm. høj staude.
Opret, bunddækkende, tueformet vækst.
Grønne, dybtfligede blade, med 7-9 lapper.
Violette, fyldte blomster.
Blomstrer i juni-august.
Den skal placeres i sol-halvskygge.
Plantes i alm. god havejord.
Stiller ikke store krav til jordbunden, blot den ikke er for tung.

Denne floks kunne måske være denne: Phlox pan. `Laura´

Høstfloks

70-80 cm. høj staude.
Stiv, opretstårnde vækst.
Grønne, lancetformede, modsatstillede blade.
Lilla, duftende blomster med hvid midte, samlet i kvaste.
Blomstrer fra juli-september.
Blomsterne bruges til binderi.
Den skal placeres i sol-halvskygge.
Plantes i alm. fugtighedsbevarende, næringsrig havejord.

Med ønsket om at I vil huske at kommentere en gang imellem så jeg husker at skrive igen... fra Tina :-)




4 kommentarer:

  1. det skal du ikke være ked af at du ikke husker alle de kære plantenavne !!! jeg har det samme problem, men det er da blevet bedre med tiden :)

    SvarSlet
  2. Vi kan vist alle blive ret blanke ind i mellem både når det gælder planter og mennesker - det er mest irriterende når man bare VED at man faktisk godt ved det........ :o)
    Tak for tippet om hjemmesiden, så må vi se om jeg kan huske hvad den hedder når jeg får brug for den.
    Mange hilsner
    Trine

    SvarSlet
  3. Jeg kender det også godt med at blive blank mens man fortæller....så går jeg til næste blomsternavn i bedet og pludselig dukker det forrige navn op i hukommelsen.
    Jeg har lært rigtig mange navne, både danske og latinske ved at læse havebøger hele vinteren i årevis - og tilsidst sidder navnene rimelig fast :o)
    På dit billed her er det jo en Stjerneskærm Astrantia foran din pink floks.
    Spørg bare om navne her i blogland - vi er mange der synes det er sjovt at hjælpe med at "opklare".

    SvarSlet
  4. Her må jeg give Berit ret, bare spørg løs :) Jeg kan også rigtig mange navne men hvis jeg bliver spurgt i haven, så er det bare væk et stykke tid i hvert fald. Jeg kan også have det samme her ved bloggen, når jeg skal skrive navnet på en plante, så det er åbenbart ens for mange af os, ja faktisk helt almindeligt :)

    SvarSlet

En kommentar er altid værdsat.