Sidevisninger i alt

mandag den 29. april 2013

Køkkenhave eller ej

august-september 2008 039
Jeg har altid – næsten altid – haft køkkenhave. Da vi var børn fik min søster og jeg hver et lille stykke nederst i haven, dér under sveskeblommetræet, hvor der måske ikke kunne gro det helt store, men den var der. Vi dyrkede ærter, gulerødder og lidt sommerblomster. Det var mest spændende når vi skulle så og gik så lidt i glemmebogen når det besværlige ukrudt kom frem.
Min køkkenhave i dag er heller ikke voldsom. Jeg har indtil nu haft 5 bede, som ikke er egentligt højbede i og med der kun er et enkelt brædt i højden.
IMG_7719
Her dyrkes:
1. Krydderurter og asparges
2. Høje ærter
3. Løg, gulerødder evt. springløg og rødbeder
4. Bønner
5. Kartofler
Sidstnævnte har dog været sløjfet i hvert fald de sidste par år, da jeg har pladsmangel og der er flere der sælger friskopgravede kartofler på vej hjem fra arbejdet. Jeg har brugt pladsen til sommerblomster og staudeformering.
De sidste par år har jeg ikke været helt tilfreds med udbyttet og jeg fandt snart ud af hvorfor: rødder – sikkert fra et træ der vokser i nærheden havde fuldstændigt invaderet et par af bedene og i efteråret brugte jeg flere dage på at prøve at grave mig ud af problemet. Måtte opgive. Heldigvis kom min svoger og nevø i sidste weekend med deres rendegraver og gravede rødderne op. Hurra. Brædderne rundt om bedene var halvrådne og jeg har besluttet at slå de to bede sammen til et i hvert fald i år.
Og bortset fra krydderurter og ærter, tror jeg at jeg nøjes med at plante sommerblomster i år – for jeg har helt og aldeles forkøbt mig i frø!
IMG_2601Her i gang i efteråret med spadeIMG_2603Bunken af rødder blev stor
IMG_2604Rødderne tæt på, kan de være fra et træ? Der står en ask i nærheden og et mindre Gråsten æbletræ.. sådan 5-6 meter fra første kasse.
IMG_2652Hurra for store maskiner
IMG_2654med masser af muskelkraft
IMG_2656Jorden revet igennem
IMG_2657Flere rødder – nogle meget store, taget fra og brændt!

Så i næste weekend hvor vejrudsigten lover guld og grønne skove (det sidste er sikkert sandt) skal der sås til den helt store guldmedalje!

1 kommentar:

  1. Det var godt nok dejligt med lidt hjælp til det grove.
    Jeg satser også på godt vejr til weekenden.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet

En kommentar er altid værdsat.