Sidevisninger i alt

tirsdag den 24. april 2012

Er gult det nye sort?

Mælkebøtter - flotte når de fylder en hel mark!

Rapsmarken lyser op i landskabet
Lad det være sagt med det samme; Jeg elsker gult! Det lyder måske skræmmende for en del haveejere, men gul har været min yndlingsfarve siden jeg var helt lille og alle i familien ved at jeg godt kan lide gult. Når det så er sagt, vil jeg indrømme at jeg også har redet med på bølgen at det gule ikke passer ind i haven. Men jeg kan da ikke undvære solsikken, irisen, citron- og appelsintagetes, solhatten, dagliljen og.....
Og jeg kan se i blogland at flere og flere finder de gule blomster frem i haven igen, måske ikke på havens mest fremtrædende plads, men alligevel.
I min have flyttede jeg sidste år de fleste gule planter i et lille cirkelrundt bed for sig selv. Der er ikke meget at kigge på lige nu, og jeg skal nok have det udviklet og udvidet en gang i løbet af sommeren. Her et lille udklip af nogle af de billeder af gule blomster jeg har taget gennem (flere) års forløb. Man kan da ikke andet end at blive glad i låget af sådan en dejlig farve! Den giver energi.

7 kommentarer:

  1. Jeg prøver også at samle mine gule blomster i mit sydbed, med indslag af orange og lidt lilla. Det er dejligt med sådanne glade farver.

    SvarSlet
  2. Hvor har du dog mange smukke 2gule" blomster.
    Jeg har også en del, da gul jo lyser op i haven.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
  3. Ja, lad os få de gule farver frem igen...jeg er ved at lave en indkørsel med lange bede på begge sider, hvor farverne er orange, gule og mørke - lille smule lilla

    SvarSlet
  4. Ja, lad os få mer af solens farve! Jeg er også ved at lægge op til et solskinsbed med tagetes, solsikker, tallerkensmækker, lilje m.fl
    Flot og inspirende med dit potpouri af gule blomster :-)

    SvarSlet
  5. Yeps, gult er ren glæde, fordi den minder om solskin.
    Jeg har haft masser af gult i min have, siden jeg jeg startede i 98', og jeg er en af de 'mærkelige' som også har haft et orange bed ligeså længe :-) Så jeg synes jo at det er skønt at gult er ved at blive 'in'.
    Jeg bruger også gult som en lille lysende 'klat' i næsten alle mine bede, fordi jeg ikke kan lade være, og jeg har et sol og måned bed. Så jeg vil da rigtigt følge med i de gule hos dig :-)

    SvarSlet
  6. Ja det er skønt, at gul er ved at blive in igen! Flammefarver/solfarver giver efter min mening energi og lys i haven uanset vejret næsten... Smækkerlækker collage!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  7. Tak for alle kommentarer om det gule i haven. Det bekræfter jo bare at vi er ved at tage den gule farve til "nåde".
    Den kan jo også mixes med andre farver. Er flot med hvidt og lime. Og med violet og sølv/gråfarvede blade. Med rødt og orange. Den eneste farve jeg umiddelbart ikke vil bruge den sammen med er lyserød - og dog i de rigtige nuancer kan det sikkert også gå an.

    SvarSlet

En kommentar er altid værdsat.