Blæsten går gennem marv og ben - vinterjakken skal bestemt ikke pakkes væk lige med det samme!
Til arbejdet i dag havde jeg kun taget en lille jakke på; jeg skulle jo bare ud i bilen og ind med det samme og modsat hjemad. Men madpakken havde jeg glemt, den lå stadig trygt derhjemmei køleskabet og min datter havde fået mine sidste mønter i går aftes, da hun skulle i byen. Så jeg kunne ikke købe noget i kantinen.
Derfor måtte jeg et hurtigt smut på gåben ned i byen og købe forsyninger til overlevelse. Brrrr hvor var det koldt. Hvis jeg bliver forkølet efter den omgang, kan jeg kun takke mig selv!
Jeg har haft virus i dag, ikke en forkølelsesvirus - men en computervirus. Vi har ikke forbud mod at gå på Facebook i arbejdstiden, men det er ikke noget jeg gør ret tit på arbejde. Men jeg skulle give en hurtig besked og derfor var jeg på. Pludselig går computeren nærmest amok og jeg bliver smidt af og på.
Vores IT medarbejdere er begge på ferie, men heldigvis er en af vore ledere lidt af en computernørd og jeg får ham til at kigge på det. Han mener at det er Facebook der er skyld i virussen. Jeg blev lidt flov, men sket er sket.
Er det forresten ikke sådan at når man har en virus skal man gå hjem i seng? For ikke at smitte mener jeg ...
I nat kl. halv 4, var jeg langs at hente vores ældste datter som var i byen, så jeg har godt kunnet mærke at jeg ikke har fået en hel nattesøvn. Heldigvis kan vi sove længe i morgen tidlig, vi har nemlig... påskeferie.....hurra!
I ønskes en rigtig god påske med et billede af vores venners nyfødte lam (billede lånt af Birgit)
Ja den var en værre en med den virus. Men en dejligt påskebillede du viser i dag. Vi har tænkt at tage en tur på Frilandsmuseet i morgen for og se de små lam. De er altså søde!
SvarSlet