I sidste indlæg viste jeg billeder af mine vaskede krukker og fik den kommentar at det var synd at vaske det grønne lag af. Men faktisk er det et fåtal af potterne man faktisk kan se, for blomsterne vælter ud over krukken og dækker dem fint. Og der hvor man kan se krukkerne - har de fine hvide kalkrande som jeg bedst kan lide dem!:-) Nogle af krukkerne er nye, så det er først næste år hvor de "ser godt ud".
Weekenden skal gå med masser af gøremål. Min mellemste datter er netop startet på efterskole og kommer for første gang hjem i weekenden (efter 14 dage), så der skal snakkes. Hun skal køre med tog hjem alene for første gang. Sønnen skal til talenttræning inden for fodbold og ældstedatter skal nok i byen hvis jeg kender hende ret. Lørdag skal vi til familie-tam-tam på Als og søndag til 17 års fødselsdag hos børnenes kusine i Højer og dernæst skal jeg køre til efterskolen (2 timers kørsel), da hun skal have et tungt telt med. Ja, så er den weekend væk på forhånd, så hvornår skal jeg i haven? Hjælp mangler tid - lysten er der ikke mangel på!
Dine krukker står da utroligt flot... :o)
SvarSletSkønne krukker.
SvarSletMin datter går også på efterskole nu, på Fyn (Nørre Åby). Mærkeligt kun at se hende hver fjortende dag. Hun skulle også med tog hjem selv sidste weekend, de har nu ´godt af´ at prøve lidt.