Sidevisninger i alt

søndag den 1. april 2012

Maskinparken!

Min maskinpark lever mest af rugbrød

Jeg har lige været ude i køkkenhaven og sat gule stikløg og fik lige set alle haveredskaberne lidt efter. Fiskars riven med det bøjede skaft som vi har haft i årevis lige siden serien kom frem, er gået i stykker for nylig og det samme var vore hakkejern. Min mand har dog sat riven nogenlunde sammen, så den kan bruges et stykke tid endnu, men jeg nåede at købe både en ny rive og et nyt hakkejern. 
Jeg tror det var i Rema til kr. 59,-. Jeg fatter da ikke at det kan gøres så billigt. Riven er meget let og hakkeren er uden mulighed for at skifte blad, men til den pris! Ellers bruger jeg meget den store kultivator, den er rigtig god til større områder fx. i køkkenhaven. 
Den lille staudespade fik jeg til jul eller fødselsdag og den er smart når der skal plantes tæt eller når man skal utilgængelige steder hen og sætte løg. Også når jeg er på svalderkål-jagt!

Min mand er igang med at slå plænen for 1. gang i år og jeg tror ikke at han ligefrem nynner, for vores plæneklipper synger absolut på sidste vers. Men det dufter da noget så dejligt og det ser skønt ud med en nyklippet græsplæne. 

Der er konfirmation i nabolaget og vi har alle flaget oppe, men det er lidt synd at vejret ikke arter sig bedre. Det regnede omkring det tidspunkt, hvor de kom ud af kirken og senere kom der en god haglbyge. Nu skinner solen igen, men nu er jeg gået ind.

Her et billede af løgsætningen:



3 kommentarer:

  1. Vores maskinmark er også temmelig minimalistisk, og med skam at melde er vi ikke ret flinke til at gøre redskaberne vinterklar - det ville sikkert ellers forlænge deres levetid en del.

    SvarSlet
  2. Hej og velkommen til blogland... ja en god maskinpark er det halve arbejde. Har nu også noget eldrevet værktøj. Bl.a. vores græsslåmaskine som lyder som en symaskine, så den forstyrrer ikke meget i nabolaget! Vi har to batterier til den og jeg kan slå plænen med de to opladede batterier. Smart - nemt og lav lyd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie og Bente. Tak for jeres kommentarer som er de første på min blog. Det gør mig så glad at nogle vil læse med..
      Ja, jeg har også lidt eldrevet værktøj, bla. hækklipper og plæneklipper som jo som sagt synger på sidste vers. Den larmer noget, men da vi ikke har nogle naboer tæt på er det mest et problem når der er vindstille.

      Slet

En kommentar er altid værdsat.