Tudseliljen er en staude som blomstrer i august - oktober. De er 50-60 cm høje, og jeg tror næsten mine er højere. Billedet af blomsten har jeg fundet på nettet.
Jeg er lidt i tvivl om hvor jeg skal plante dem, om de skal i surbundsbedet eller i alm. havejord med lidt ekstra god muld. Jeg tror dog at enden bliver at de bliver plantet i mit "blå bed", som endnu ikke er færdigt, da det har været mere end almindeligt svært at grave græstørvene op. Jeg har gravet 8 firkanter græstørv op efter at have vandet dem grundigt. Men det var hårdt arbejde. Heldigvis har vi fået masser af regn de sidste par dage, så nu skulle det være muligt at grave lidt mere i jorden.
I det blå bed har jeg indtil nu følgende planter (som ikke alle er blå...):
1 stk. skæbnetræ (clerondendron trichotomum) som blomstrer med hvide blomster i august-september, hvad laver det i mit blå bed? Nå, det har blå bær... hvis det når at sætte frugt.
Jeg har sat blå forårsløg, som for længst er afblomstret.
Desuden er der sat en hotensia "Limelight", som bestemt heller ikke er blå... den skal flyttes, men det bliver først sent i efteråret.
Så er der sat en blå Anis Isop, som ikke er kommet op i år. Så alt i alt har det ikke været den helt store succes. Men jeg har i dag købt flere blå planter:
Tre styk Thunbergia grandiflora og en ærenspris Veronica. I det store staudebed er der også en del blå blomster som skal flyttes over, bl.a. Iris, Lupiner og Geranium.
Her i haven trives tudselilje fint i ganske almindelig leret havejord
SvarSlet