Sidevisninger i alt

tirsdag den 20. august 2013

Det gule flagstangsbed

Oppe på bakken i vores have har jeg for et par år siden lavet et lille rundt bed hvor jeg flyttede de fleste gule stauder hen., Så lavede jeg en lille cirkel mere og derefter nok en. Jeg nøjes selvfølgelig ikke kun med gule, der er også hvide og orange/røde. Den store solbrud er en staude fra min mormors have.

Men det der med små cirkler er ikke særligt praktisk når græsset skal slås, derfor overvejer jeg at lave et større ovalt bed til efteråret. Det var jo egentligt meningen at det bare skulle være til de gule stauder jeg havde i det store staudebed som jeg ikke kunne nænne at komme af med.
Men nu leder jeg ligefrem efter gule stauder når jeg kommer rundt omkring. Har i år plantet ca 10 deroppe og så er der faktisk ikke plads til mange flere.. åhr måske lige et par stykker... og hvis bedet bliver udvidet - Åhhh jeg sluger snart mundvand ved tanken om bar jord der skal plantes til. :-)

Solhat desværre navnløs, men kunne ikke stå for denne flotte forskellig-farvede til kr. 35,- for en pænt stor plante. Den er pink-rød-orange og et stykke over 1 meter høj.

Trompetkrone, stadig kun ca. ½ meter høj. Frøs lidt ned i vinters, men er nu kommet sig fint.
Ved siden af gror gule lupiner og en mini løvefod.

1 kommentar:

  1. Hej Tina
    Tusind tak for din hilsen på Skt Helena. Jeg er glad for at nogen har bemærket min tavshed - på trods af de tusindvis af blogge man har mulighed for at følge..
    Der er sket så meget i mit liv og så er bloggen blevet nedprioriteret, men mon ikke jeg lige kan få skrevet et indlæg en af dagene :-)
    Mange hilsner
    Helena

    SvarSlet

En kommentar er altid værdsat.