Haven er ikke kun til pynt – den er også til… FODBOLD.
Min yngste - Martin på 11 år har haft en kammerat med hjemme og sove og i dag skulle de spille kamp – de var vildt opsat på at vinde, da de havde vundet over modstanderne før. Men modstanderne var snu og stillede op med et stærkere hold, så de tabte desværre begge kampe. Nedtur.
Vi har et hjemmebygget mål (i 7-mands fodbold størrelse). Der bliver spillet næsten hver dag. Øvet målmandsspark, hovedstød og meget andet jeg ikke kender navnet på.
Desværre er tøjstativet bag målet – og det er lidt af et problem, især hvis jeg vasker hvidt! Jeg har vasket om et par gange efterhånden.
Jeg har overvejet at flyttet stativet, men kan ikke finde et bedre egnet sted. Det må ikke være for langt væk, og bortset fra her, har vi en bakket have og nogle steder er der fugtig jordbund.
En anden ting er alle de planter de rammer! Til venstre i billedet er et rosenbed og der går jævnligt et rosenskud (og en bold) til.
Men det tager vi med – vi skal jo alle være her.
Jeg vil give dig helt ret i at drengene også skal kunne spille fodbold. Jeg har selv 2 fodboldgale drenge, dvs. de er nu voksne og flyttet hjemmefra. Længe accepterede jeg knækkede blomster og fodspor allevegne, men da den yngste blev 14 år sagde jeg stop: Nu er haven min, og vild fodbold blev forbudt. Det skal siges at vi har en boldbane 5 minutter herfra, så den måtte de bruge :)
SvarSlet