I morgen har jeg tænkt mig at tage en halv fridag og gøre mine krukker parat til plantning. De skal børstes og vaskes og de potteskår jeg plejer at have i bunden, skal også renses. Jeg skal have planlagt hvilke blomster der skal plantes i hvilke krukker og hvilke der kan tåle at komme ud nu. Resten bliver bare gjort klar til eventuelle impulskøb. Impulskøb-fænomenet florerer i høj grad af undertegnede i denne tid. Jeg kan ikke gå forbi et plantestativ uden næsten at købe et par potter blomster eller tre. Det er skrækkeligt. Men et godt tilbud kan man da ikke gå forbi, hvis det nu er SÅ flotte blomster, vel?
Hm, jeg mangler vist også noget mere jord.
Jeg skal også have plantet nogle roser jeg har haft i nogle potter i 4-5 år, ud i haven. Jeg har læst at de ikke bør stå i potter længere end 3 år. Og jeg tror faktisk der er noget om snakken. De er ikke så pæne som de var engang.
Jeg kan ikke finde ret mange billeder af mine potter, men et par enkelte har jeg da støvet frem. Men snart har jeg også nogle derude i gårdspladsen og på terrassen.
Impulskøb??? Det kender jeg ALT til :D Der er fristelser overalt :o)
SvarSlet